Krimi3. juni 2021

Onanist på løbehjul stak af fra politiet

Manden onanerede foran kvinder og flygtede med høj fart fra politiet
https://imgix.seoghoer.dk/politi_2.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Flere kvinder, der enten var ude og løbe eller gå rundt om Fuglsang Sø i Herning, fik sig onsdag aften en ubehagelig oplevelse.

En 21-årig mand kørte rundt på stisystemet omkring søen og onanerede foran kvinderne, når han kørte forbi.

Det skriver Herning Folkeblad.

Efter flere anmeldelser sendte politiet en patrulje ud efter manden på løbehjulet.

Da han havde politiet i hælende, forsøgte han at flygte ind ad Leharsvej, men løbehjulet skred og manden væltede.

Politiet oplyser til avisen, at den 21-årige nåede en fart på omkring 50 kilometer i timen på sit løbehjul.

Han blev anholdt og sigtet for blufærdighedskrænkelse og for at forsøge at flygte fra politiet. Desuden blev løbehjulet beslaglagt.

Senere på aftenen blev han løsladt, men han fik ikke løbehjulet med sig.

Derfor kom hans 26-årige bror forbi politistationen for at få løbehjulet igen.

Da politiet nægtede at udlevere løbehjulet, kaldte broren dem blandt andet for "pansersvin", og han blev derfor også sigtet for fornærmelig tiltale mod politiet.

Sponsoreret indhold