Annonce
Krimi14 timer siden

Omkring 20 anmeldelser: Falske pengesedler i omløb på Fyn

Butikker og erhvervsdrivende fra hele Fyn har modtaget de falske 500-kronesedler - nu jagtes bagmændene
Af: Ritzau
Sådan ser nogle af de falske sedler ud.
Sådan ser nogle af de falske sedler ud.
 Politifoto
Annonce

Fyns Politi advarer om falske pengesedler i omløb på Fyn.

Det skriver politiet onsdag i en pressemeddelelse.

Den sidste uges tid har politiet modtaget omkring 20 anmeldelser om falske 500-kronesedler.

Anmeldelserne kommer primært fra butikker og erhvervsdrivende fra hele Fyn.

- Fyns Politi anbefaler, at man kontakter politiet på 114, hvis man er kommet i besiddelse af en 500-kroneseddel og opdager, at den er falsk, eller er i tvivl, om den er ægte, lyder det i meddelelsen.

Flere har allerede indleveret de falske pengesedler til politiet, som efterforsker sagen.

Annonce

Sponsoreret indhold