Ole og Lise var ondskaben selv: Bar børnekister ud om natten

Udadtil virkede Lise og Ole Brems som det perfekte ægtepar. Hun var sygeplejerske. Han var overlæge. De boede i en mondæn villa på Sneppevej. Og så havde de hjertet på rette sted.

Gennem årene havde de således adopteret intet mindre end 10 børn.

Alle børn var kommet fra ringe kår i udlandet og trængte om nogen til kærlighed og omsorg.

Men pludselig begyndte Lise og Oles børn at dø, og rygterne begyndte langsomt, men sikkert at svirre i den lille forstad til Aalborg.

Nogle mente, at børnene ikke havde det så godt i hænderne på Ole og Lise.

Man havde endda set en barnekiste blive båret ud af huset i ly af natten, sagde naboerne.

Ingen havde dog fantasi til at forestille sig det mareridt, der egentlig udspillede sig i huset på Sneppevej. Historien er som taget ud af den værste gyserfilm.

Døde af druk

Det første barn, der døde, var lille Uffe. Han døde i 1972, bare tre år gammel. Ifølge Ole var det en hjernesvulst, der tog livet af ham.

Året efter kom døden igen forbi huset på Sneppevej. 10-årige Kirsten døde af malaria, forklarede Ole.

Året efter var det så Peder på ni år, der døde.

Han havde tømt en hel flaske hjemmebrygget hvidvin, proklamerede Lise.

Men kunne det virkelig passe?

Flere og flere begyndte hvert fald at mistænke det respekterede ægtepar. En lærer havde alarmeret myndighederne, for hun frygtede for børnenes ve og vel. Også en af Oles lægekolleger var bekymret.

Men det var først, da Ole selv brød sammen og betroede sig til sin kollega, at skeletterne raslede ud af skabet – og mareridtet på Sneppevej kom frem.

Acetone i øjnene

Hvis børnene havde tisset i sengen, blev de bagbundet og smidt i bryggerset.

De blev madet med kogende vælling og proppet med stærkt antipsykotisk medicin, hvis de ikke kunne sove.

Nogle børn var blevet tæsket med en kødhammer, mens andre havde fået hældt acetone i deres øjne.

På et tidspunkt havde Lise sågar tæsket Uffe og Peder i en sådan grad, at Uffe blev pukkelrygget. Og det var hvert fald ikke, fordi Peder selv havde tømt en flaske hjemmebryg, at han var død.

– Peder blev kvalt i sit eget lort, for at kalde en spade for en spade. Han sked i bukserne af skræk og blev fodret med sit eget lort, som blev skyllet ned med overgæret hjemmebrændt, som de hældte i ham. Og så døde han, fortalte et af børnene, Iben, i 2013 til Politiken.

Tre børn døde i huset på Sneppevej. Et fjerde barn var på dødens rand på grund af fejlernæring. Mod alle odds blev barnet dog reddet på hospitalet.

Døde i cellen

Lise og Ole blev anholdt i januar 1975. Under hele den efterfølgende retssag fastholdt Ole, at det alene var Lise, der havde mishandlet børnene, og at han selv havde levet i evig frygt i hjemmet.

Det lykkedes aldrig endeligt at fastslå, hvad der præcist skete i villaen, som pressen døbte ”dødens hus”. Ligene af de døde børn var diskret skaffet af vejen, og de overlevende børn var dybt traumatiserede og nærmest ude af stand til at afgive forklaring.

Derfor endte det også med milde straffe til Brems-parret. Lise fik fire års fængsel, mens Ole slap med to år – formentlig fordi det lykkedes ham at fralægge sig meget af ansvaret.

Lise døde i sin celle i 1976 af ukendte årsager.

Efter Ole blev løsladt, skiftede han navn og fik en ny kæreste. Han fik desuden mulighed for fortsat at praktisere som læge.