Krimi3. maj 2021

Officielt: Danmark dropper Johnson & Johnson-vaccinen

Den droppede vaccine betyder en hel måneds forsinkelse i vaccineplanen - det går især udover de yngste
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210319-130735-6-1920x1280we.jpg
 Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Så er det officielt: Danmark har ikke tænkt sig at tage vaccinen mod coronavirus fra Johnson & Johnson i brug.

Det skyldes, at man vurderer, at risikoen for alvorlige blodpropper ikke er vaccinens fordele værd.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Beslutningen er taget, fordi det især er de yngre og raske, der skal til at vaccineres nu.

Men ligesom med udelukkelsen af AstraZeneca afvises det ikke, at vaccinen kan tages i brug på et senere tidspunkt, hvis situationen i Danmark ændrer sig.

Fire ugers forsinkelse

Det bliver dog ikke uden konsekvenser, at Danmark dropper vaccinen. Og det bliver især de 25-39-årige, der må se lidt længe efter en vaccine.

Den målgruppe kommer til at forvente en forsinkelse på fire uger.

De øvrige målgrupper, der endnu ikke er vaccineret, må regne med en uges forsinkelse.

Det vil sige, at den samlede vaccinationskalender forlænges med fire uger.

- Det vil naturligvis få konsekvenser for dem, som nu får deres vaccination udskudt. De vil for eksempel skulle vente længere på det coronapas, som mange længes efter at få, siger Helene Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, og fortsætter:

- Men det er en gruppe af yngre borgere, som har en lav risiko for at blive alvorlig syg med COVID-19. Alder er den væsentligste risikofaktor for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19.

Frivillig ordning

Selvom det er taget en beslutning for nu, så kommer styrelsen stadig til at undersøge den data, der løbende kommer ind om vaccinen.

Hvis man trods styrelsens beslutning stadig gerne vil have et skud med Johnson & Johnson, så er der håb forude.

Et flertal i Folketinget er mandag blevet enige om en ordning, der gør det muligt for danskerne frivilligt og gratis at vælge at blive vaccineret med enten Johnson & Johnson- eller AstraZeneca-vaccinen. Ordningen skulle være på plads i løbet af maj.

Opdateres ...

Sponsoreret indhold