Krimi19. maj 2021

Nyt udrejsecenter: Skal placeres på Langeland

Regeringen er nu klar til at præsentere planen for et nyt udrejsecenter
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20201005-121605-l-1920x1280we.jpg
 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Et nyt udrejsecenter for udvisningsdømte udlændinge skal placeres i ejendommen Holmegaard på Langelands sydspids.

Sådan lyder regeringens flytteplan for de omtrent 130 udviste asylansøgere, udviste kriminelle og personer på tålt ophold fra Udrejsecenter Kærshovedgård ved Bording, lyder det fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) på et pressemøde og i en pressemeddelelse onsdag formiddag.

Regeringen forventer, at forslaget stemmes igennem torsdag.

Lokalsamfundet omkring det midtjyske udrejsecenter har døjet med utryghed og en stigning i kriminalitet, der udgår fra udrejsecenteret.

- Beboerne omkring Kærshovedgård har været utrygge. Og jeg forstår godt, hvis dem, der bor i Bagenkop, synes, at disse mennesker kommer for tæt på deres liv, siger Mattias Tesfaye på pressemødet.

Nu hvor de udvisningsdømte udlændinge flyttes til Langeland, betyder det også, at der skrues op for ressourcerne til Fyns Politi, fortæller ministeren, som ikke "vil bilde folk ind, at der bliver mere trygt med det nye udrejsecenter".

En af de udlændinge, der formentlig skal flyttes, er den terrordømte øksemand, der angreb Kurt Westergaard i 2010. Han er i hvert fald på udrejsecenter Kærshovedgård, siger Mattias Tesfaye.

På pressemødet bliver der spurgt ind til, om der er mere end én dømt terrorist, der nu skal flyttes til Langeland, men det ønsker ministeren ikke at svare på offentligt.

Da Mette Frederiksens regering kom til magten i 2019, skrottede man planen om at flytte udviste udlændinge til den øde ø Lindholm i Stege Bugt, og først nu det er altså først nu, der er en plan for, hvor de så skal flyttes hen.

Det nye center forventes at koste mindre end det halve en udrejsecenteret på Lindholm.

På Udrejsecenter Kærshovedgård kommer der stadig til at være enlige afviste asylansøgere og par uden børn.

Sponsoreret indhold