Krimi23. februar 2023

Nyt stof har overtaget de amerikanske gader – huden ætser væk

Selv om man kan dø af at tage xylazin, afholder det ikke misbrugere fra at tage stoffet
Den amerikanske by Kensington i Philadelphia er epicentret for stoffet xylazin.
Den amerikanske by Kensington i Philadelphia er epicentret for stoffet xylazin.
 Foto: Hilary Swift/New York Times/Ritzau Scanpix

Der er lige nu et nyt stof, der hitter på gaderne i den amerikanske by Philadelphia.

Xylazin er navnet på det populære stof, som også går under kælenavnet tranq taget fra tranquilizer.

Stoffet er et bedøvelsesmiddel, der bruges til dyr, som er godkendt af den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelsen til dyrlæger og er ikke sikkert for mennesker at tage.

Det skriver The Sun.

Men xylazin er så populært i Philadelphia, at det lige nu topper listen af euforiserende stoffer.

Det siges at være 50 gange mere potent end heroin og 1000 gange mere kraftfuldt end morfin.

Problemet med stoffet er, at det får huden til at rådne og skaber stor afhængighed blandt misbrugere.

Billeder fra USA viser folk i zombie-lignende tilstande, efter de har taget xylazin.

Stoffet tages ved at sprøjte det ind i blodet, hvilket får området omkring injektionsstedet til at gå i forrådnelse, der kan ende i en amputering.

Trods forrådnelse og mistede legemer holder det ikke misbrugere tilbage. Tidligere misbrugere fortæller, at de har set mennesker fortsætte med at sprøjte sig med xylazin i deres stumpede legemer.

Så slemt kan det gå til, hvis man tager xylazin.
Så slemt kan det gå til, hvis man tager xylazin.
 Foto: Screendump

I 2021 døde knapt 107.000 amerikanere af xylazin, og læger advarer om, at hvis man tager en overdosis af stoffet, er der ikke noget livreddende medicin, der kan forhindre overdosen.

Borgmesterkandidat i Philadelphia David Oh siger til The Sun, at "vi har en dårlig epidemi i byen".

Han fortæller yderligere, at byen Kensington er blevet en populær destination blandt stofmisbrugere for at få fat i xylazin.

Selv om stoffet i sidste ende kan få et dødeligt udfald afholder det ifølge David Oh ikke misbrugere fra at skyde det ind i kroppen.

– Dødelige stoffer sælger bedst. Når misbrugere bliver høje, er de i himlen, og når de ikke er i himlen, er de ulykkelige, så at dø i himlen er lykke for dem, siger borgmesterkandidaten.

Ifølge news.au.com har stoffet nu også spredt til Los Angeles, San Francisco og New York.

Sponsoreret indhold