Krimi23. marts 2020

Nyt pressemøde: Her er Mettes plan

Statsminister Mette Frederiksen (S) har netop på et pressemøde præsenteret en række nye initiativer til at bekæmpe coronavirussen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mette_f.png
 Foto: Ritzau Scanpix/Olafur Steinar Gestsson

Statsminister Mette Frederiksen (S) har netop præsenteret en ny plan for, hvordan Danmark bedst bekæmper spredningen af coronavirus.

På pressemødet i statsministeriet fortæller Mette Frederiksen, at man blandt andet forlænger de midlertidige foranstaltninger.

- Vi forlænger alt det vi har sat i gang frem til 13. april, siger statsministeren.

Det betyder, at den offentlige sektor forsat være lukket ned sammen skoler landet over.

- Det er nu 12 dage siden, at vi begyndte at lukke Danmark ned, vi har ændret vores adfærd meget.

- Alt det vi har gjort – kan endnu ikke ses i tallene endnu. Derfor skal alle initiativer forsætte. Vi skal holde fast og stå sammen, siger Mette Frederiksen.

Det betyder, at landets grænser forsat vil være lukket og Udenrigsministeriets rejsevejledning stadigvæk gælder.

Mette Frederiksen opfordrer til, at alle der kan arbejde hjemme, skal arbejde hjemmefra.

Lukningen af en lang række butikker, hvor der er tæt fysisk kontakt, vil også være gældende, lyder det.

- Der bliver brug for tålmodighed. Det er afgørende, at alle holder ved, ellers brydes smittekæderne.

- Vi skal stadigvæk holde afstand for at vi kan holde smitten nede. Husk også det, når det bliver påske. Det er vigtigt at følge anvisninger. Brug i stedet sociale medier til at mødes.

- Rejs ikke ud af landet, ved for ekspempel at tage på ski i Sverige. Brug Facetime - eller send et gækkebrev, siger statsministeren og tilføjer:

- Hold afstand - også når solen skinner.

Den nye forlængelse betyder også, at restauranter, barer og diskoteker skal forsat holdes lukkes. Det sker, fordi regeringen holder fast i påbuddet om, at over 10 personer ikke må mødes samtidig.

Antallet af danskere, der er døde, mens de var smittet med Covid-19, er steget til 24 mandag. Det har Statens Serum Institut netop oplyst.

Søndag var tallet 13.

Statens Serum Institut har netop udgivet en rapport, hvor deres vurdering er, at hvis de stramme restriktioner i Danmark fortsætter, vil man kunne reducere spredningen.

- En forudsætning for dette er dog, at perioden med nedsat kontakt i samfundet forlænges ud over den 30. marts 2020, skriver Statens Serum Institut i rapporten.

254 personer er indlagt med covid-19 i Danmark - heraf 55 på intensiv og 47 af dem i respirator.

Sponsoreret indhold