Krimi3. november 2020

Nyt om Peter Madsen: Kræves ikke varetægtsfængslet

Efter et flugtforsøg blev drabsdømte Peter Madsen for to uger siden varetægsfængslet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20201020-121927-l_1mb.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

For to uger siden fik Peter Madsen friheden at smage i ganske få minutter, da det lykkedes ham at flygte fra Herstedvester Fængsel.

Dagen efter besluttede en dommer at varetægsfængsle ham i 14 dage, og den udløber i morgen.

- Politiet har netop besluttet, at varetægtsfængslingen ikke skal forlænges, siger Peter Madsens forsvarer Anders Larsen til Ekstra Bladet.

Forsvareren har ifølge mediet ikke fået nogen begrundelse på, hvorfor politet nu opgiver at forlænge varetægsfængslingen.

I retten i Glostrup valgte dommeren at lukke dørene ved grundlovsforhøret, fordi anklagemyndighedene mente, at Peter Madsen havde fået hjælp til sin flugt.

Det næger morderen dog selv, der ifølge hans forsvarer har forklaret, at han gjorde det på egen hånd.

Under sin flugt tog han en kvindelig psykolog som gidsel og truede fængselsbetjente med en pistol - der senere viste sig at være attrap. Det samme var det bombelignede bælte, som han havde om livet.

Peter Madsen blev efter sit vilde flugtforsøg flyttet til Storstrøm Fængsel på Falster.

Han har ifølge mediet ikke været varetægtsfængslet med vilkår om isolation, men ifølge forsvareren har Peter Madsen ikke være sammen med de andre indsatte.

Sigtelsen:

Peter Madsen sigtes for fangeflugt ved at have flygtet fra Herstedvester med hjælp fra en eller flere uidentificerede medgerningsmænd

Han sigtes også for at have truet en fængselspsykolog med at være i besiddelse af en bombe. Kvinden blev tvunget med ud til fængselsporten, hvor Peter Madsen efterfølgende forsvandt. Også en mandlig fængselsbetjent blev truet til at åbne fængselsporten

Han sigtes endvidere for at have truet med to andre fængselsbetjente på Nyvej ved at have peget på dem med en attrap pistol.

Og han sigtes til slut for at have truet en civil også med en attrappistol ved at have sat sig ind i en varebil, mens han råbte "kør, kør, kør - ellers skyder jeg".

Peter Madsen har erkendt samtlige forhold, men nægter at han fik hjælp til flugten.

Drabet

Peter Madsen blev anholdt 12. august 2017 i Dragør Havn. Dagen forinden sejlede han ud fra Holmen med den svenske journalist Kim Wal ombord på sin ubåd UC3 Nautilus. Dagen efter sænkede ubådskaptajnen sin båd i Øresund.

23. august blev det bekræftet, at Kim Wall var død, da hendes torso blev fundet i Køge bugt.

Den 8. marts startede retssagen mod Peter Madsen i Københavns Byret, hvor han sad tiltalt for drab, usømmelig omgang med lig og andet seksuelt forhold end samleje af særlig farlig karakter. 25. april blev Peter Madsen idømt fængsel på livstid for drabet på Kim Wall.

Den første del af sin livstidsdom afsonede den tidligere raketbygger i det selvsamme fængsel, som han sidder nu. Han blev dog flyttet til Herstedvester i Albertslund, efter han blev overfaldet i fængslet.

Sponsoreret indhold