Krimi19. april 2023 (opd. 19. april 2023)

Nyt om metro-drama: Mand rettede våben mod tilfældige

Politiet har nu anholdt en 37-årig mand, efter de tirsdag rykkede massivt ud til hovedstadens metro- og togstationer
Politiet rykkede tirsdag aften massivt ud til flere metro- og togstationer i hovedstaden.
Politiet rykkede tirsdag aften massivt ud til flere metro- og togstationer i hovedstaden.
 Foto: Presse-fotos

LÆS OGSÅ: Politiet rykkede ud med fuld styrke: - Det var med stor sandsynlighed ikke ægte

Tirsdag aften trykkede Københavns Politi på den helt store udrykningsknap, da de fik meldinger om, at en mand gik rundt med en geværlignende genstand på en københavnsk metrostation.

Politiet har nu bekræftet, at der ganske rigtigt er tale om et hardball-gevær, som blev fundet på en adresse på Amager. Våbnet er nu beslaglagt.

Det skriver Københavns Politi på Twitter.

Onsdag ved middagstid fandt politiet frem til en 37-årig mand på Østerbro, som de mener stod bag tirsdagens kaos.

Manden blev anholdt og sigtet for trusler på livet, da han havde rettet våbnet mod andre.

Tirsdag aften kunne politikredsen meddele, at de var rykket massivt ud til flere af hovedstadens metro- og togstationer.

Det skete efter anmeldelser om en mistænkelig person, som var blevet set med en geværlignende genstand.

Onsdag morgen kunne politiet dog oplyse, at alt igen var ganske normalt rundt om på Københavns metro- og togstationer.

Sponsoreret indhold