Nyt om forsamlingsforbud: Hæves til 100 personer om én måned

Folketingets partier er mandag aften sammen med regeringen nået frem til en aftale om sommerens forsamlingsforbud.
Det skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse. (link fjernet)
Her fremlægger de den "etapeplan" for den gradvise og kontrollerede lempelse af forsamlingsforbuddet, som i øjeblikket lyder på 50 personer.
Punkterne i aftalen lyder:
Fra og med i dag er grænsen 50 personer.
Fra den 8. juli hæves forsamlingsforbuddet til 100 personer.
Fra den 8. august hæves forsamlingsforbuddet til 200 personer for arrangører omfattet af sektorpartnerskabsretningslinjer.
- Vi skal huske, at det hele stadig afhænger af, at vi hver især følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer. Holder afstand, vasker hænder ofte, passer på hinanden osv. Og hvis vi ser på epidemien blusser op igen, er en opstramning af forsamlingsforbuddet noget af det første, vi vil se på, fortæller justitsminister Nick Hækkerup.
Arrangementer mv., hvor deltagerne for det meste sidder ned er undtaget, lyder det videre i meddelelsen. Det kan for eksempel være en fødselsdagsfest afholdt i en restaurant eller lignende - også altså dermed er omfattet af sektorpartnerskabsretningslinjerne.
Det gælder ifølge ministeriet også genealforsamlinger afholdt i et konferencecenter.
Partierne vil dog fortsætte drøftelserne om eventuelle yderligere lempelser inden for afgrænsede områder.
Kulturministeren, sundheds- og ældreministeren og justitsministeren vil indkalde til drøftelser vedrørende et forsøg med afvikling af superligafodbold med flere end 500 tilskuere på en sundhedsmæssigt forsvarlig måde.