Krimi17. december 2019

Nyt i sagen om de efterladte børn: Faren fundet?

Sagen om de to små forladte børn har siden lørdag være et hyppigt samtaleemne, og en masse spørgsmål har meldt deres ankomst: Hvem er børnene? Hvor er deres pårørende? Og hvorfor var de efterladt til dem selv?
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ipiccy-collage_5.jpg

Nu har politiet måske nyt i den mystiske sag og tættere på at besvare nogle af de presserende spørgsmål.

Nu har Østjyllands Politi formentlig identificeret faren til de to børn, der lørdag blev fundet på gaden i den centrale Aarhus.

Der er sandsynligvis tale om en 34-årig afghansk mand, som tidligere har opholdt sig i Danmark, indtil han fik en dom og blev udvist.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

”Vi ved ikke, hvor faren befinder sig, men formentlig er han i udlandet. Vi mangler desuden at få identificeret moren, mens vores formodning er, at hun heller ikke opholder sig i Danmark, ” siger politiinspektør Michael Kjeldgaard.

Derudover er den 33-årige mand og den 25-årige kvinde, som politiet søndag fandt på en adresse i Ølgod og frihedsberøvede efter udlændingeloven, er også blevet identificeret.

De er ligesom den formodede far også afghanske statsborgere, og den 33-årige mand er formentlig onkel til børnene.

Det er på nuværende tidspunkt politiets opfattelse, at de to ikke har begået noget strafbart i den skræmmende sag.

Østjyllands sigtede i går en 54-årig kvinde for vanrøgt og for at "hensætte børnene i hjælpeløs tilstand".

På et pressemøde oplyste politiet, at det ikke var de to børns mor. Senere kom det frem, at kvinden identificerede sig som farmor til pigen på cirka et år og drengen på 2-3 år.

- Vi arbejder ud fra en mistanke om, at børnene er kommet til Danmark sammen med nogle personer, som opholder sig eller har opholdt sig illegalt i landet.

Det er politiets opfattelse, at kvinden efterlod børnene ved Park Allé, der er en central gade i Aarhus midtby, lørdag 18.30. Politiet har fået mange henvendelser fra borgere i sagen, oplyste de videre på pressemødet mandag.

Politiet nåede at stå alene i omkring en halv time. Den lille pige sad i en klapvogn.

Børnene er imidlertidigt blevet anbragt på Familiecentreret i Aarhus og har det efter omstændighederne godt.

Sponsoreret indhold