Krimi6. august 2020

Nyt coronapressemøde: Her stiger smittetrykket

Efter større smitteudbrud holdt Aarhus Kommune pressemøde, hvor nye retningslinjer blev taget i brug
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega622890_001.jpg
 Foto: MEGA (arkivfoto)

Smittetrykket stiger i Aarhus.

Den seneste uge var der således 78 nye smittetilfælde i Aarhus Kommune, hvoraf 61 var somaliere.

På et pressemøde, som blev afholdt torsdag klokken 11, fortæller borgmester Jacob Bundsgaard (S) om situationen.

- Aarhus står i en alvorlig situation, og vi skal arbejde sammen.

- Vi skal finde den agtpågivenhed og den opmræksomhed frem, som vi havde i starten af coronakrisen.

- Smitten er her, derfor er det enormt vigtigt, at vi påtager os det ansvar, der er, siger han.

Aarhus Kommune kommer også til at gøre en ekstra indsats i forhold til at teste deres egne medarbejdere, forklarer borgmesteren.

- Alle vores medarbejdere på plejecentre og bosteder kommer til at blive testet de kommende dage. Derefter vil de blive testet en gang om ugen.

- Vi skal have styr på det udbrud, der er.

Charlotte Hjort, der er enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerheds afdeling i Randers, fortæller, at alle skal være på vagt.

- Der er måske mange danskere, der tager lidt let på det. Det kan man ikke, for smitten er spredt ud i samfundet - i Risskov, Højbjerg, Tilst - ja alle mulige steder. Så der er smittede med adresser over hele byen, sagde hun til Stiften inden pressemødet.

Følgende myndigheder var repræsenterede ved pressemødet: Politiet, Styrelsen for Patientsikkerhed, Aarhus Universitetshospital og Præhospitalet.

Sponsoreret indhold