Krimi10. april 2019

Nye vilde anklager: Tv-stjerne risikerer 40 års fængsel

Skuespillerinden Lori Loughlin og hendes mand Mossimo Giannuli er blandt de 18 forældre, som er involveret i en sag om svindel og hvidvaskning af penge
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega393442_002.jpg
 Foto: MEGA

Skuespillerinden risikerer op til 40 års fængel, hvis retten kender hende skyldig i at have bestukket folk for at få sine døtre ind på drømmeuniversitet i Californien.

Lori Loughlin og 16 andre forældre blev tirsdag sigtet for flere, nye forhold herunder pengehvidvask. Det skriver Mirror.

Skuespillerinden, som er kendt fra tv-serien 'Hænderne Fulde' er altså nu sigtet for brevsvindel, banksvindel, hvidvask af penge.

Og det har en samlet strafferamme på op til 40 år. Det oplyser anklageren i Massachusetts ifølge AP.

Loughlin og manden Giannulli er anklaget for at have betalt 500.000 dollars under bordet - svarende til omkring 3,3 millioner danske kroner - for at deres to døtre var sikret en plads på 'University of Southern California' ved at sige, at de to var medlemmer af roholdet, selvom de ikke var.

ændrede prøveresultater

En anden kendt, der også er sigtet i skandalen, er 'Desperate Housewifes'-skuespillerinden Felicity Huffmann, som har erklæret sig skyldig. Hun offentliggjorde mandag en undskyldning.

- Jeg erklærer mig skyldig i de anklager, som USA's anklagemyndighed har rejst. Jeg accepterer fuldkommen min skyld, og med den dybeste anger og skam over, hvad jeg har gjort tager jeg det fulde ansvar for mine handlinger og vil acceptere konsekvenser, sagde Huffmann ifølge CNN.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega379544_001.jpg

Huffmann har erklæret sig skyldig i anklagerne.(Foto: MEGA

Også 12 andre forældre tilstod deres rolle i korruptionssagen. Anklageren går efter en straf på mellem fire og ti måneders fængsel til Huffmann, som modsat Loughlin ikke er sigtet for pengehvidvask.

Hun er sigtet for at have betalt 15.000 dollars for at ændre på datterens prøveresultater, så hun kunne komme på universitetet.

Bestak ansatte

I alt er 46 personer, herunder kendte erhvervfolk og skuespillere, blevet anholdt i marts i den omfattende korruptionssag. Her har velhavende forældre altså betalte enorme pengesummer for at få deres børn ind på de mest prestigefyldte universiteter i USA.

Ifølge anklagemyndighederne betalte forældrene en person til at bestikke ansatte på de forskellige skoler.

Deres børn er derefter blevet registreret som for eksempel dygtige sportudøvere, hvilket gør vejen til et universitet kortere.

Der er tale om bestikkelse for i alt 25 millioner dollars. Det oplyser myndighederne i USA.

Sponsoreret indhold