Krimi21. september 2020

Nye tiltag: Skoler og dagtilbud bør aflyse sociale arrangementer

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at skoler, uddannelsesinstitutioner og dagtilbud aflyser kommende arrangementer
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Klassefester, fælles morgenmad og lejrture bør nu sløjfes.

Sådan lyder opfordringen fra sundhedsstyrelsen, der anbefaler en aflysning af alle sociale arrangemenr, der foregår i elevernes fritid.

Det oplyses i en pressemeddelelse.

Den seneste tid er der set en stor smittespredning blandt børn og unge mennesker, og kort tid før styrelsens anbefalinger blev offentliggjort, kunne man her på SE og HØR læse, at mindst to elever i en gymnasieklasse er blevet testet positive med Covid-19 efter en studietur til Polen.

Smittetilfældene og smittekæderne er altså opstået i kølvandet på sociale arrangementer, hvilket styrelsen nu forsøger at lægge låg på.

De nye tiltag gælder foreløbigt frem til den 4. oktober.

”Det er rigtigt ærgerligt for dem, der har planlagt et arrangement såsom klassefest eller lejrskole og som bliver nødt til at aflyse det. Men vi ser flere smittetilfælde blandt børn og unge lige nu, og det bliver vi nødt til at gøre noget ved. Derfor anbefaler vi, at man aflyser arrangementer i forbindelse med dagtilbud, skoler og andre uddannelsesinstitutioner, simpelthen fordi det er vanskeligt at efterleve krav og anbefalinger om afstand og høj hygiejnestandard i sådanne sammenhænge,” lyder det fra overlæge Bolette Søborg.

Anbefalingen om at aflyse sociale arrangementer gælder også private arrangementer, der ikke er arrangeret af institutionen eller skolen. Eksempelvis klassefester, fælles fødselsdage, fælles forældrearrangementer, som ofte er arrangeret af forældre eller eleverne selv.

Styrelsen oplyser, at der dog godt kan afholdes aktiviteter, som har et fagligt formål inden for almindelig skoletid fx besøg på museer, gåtur i skoven mv., hvis de generelle anbefalinger om at undgå smitte kan overholdes

Sponsoreret indhold