Krimi30. marts 2020

Nye tal: Så mange er nu smittet med coronavirus i Danmark

2555 er nu blevet bekræftet smittet med coronavirus. Det fremgår af nye tal fra Statens Serum Institut mandag formiddag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/corona_.jpg
 Foto: MEGA (arkivfoto)

Antallet af coronasmittede personer i Danmark fortsætter som forventet med at stige.

Siden søndag er antallet af smittede steget med 160 personer. Antallet forventes dog at være højere, da personer med milde symptomer ikke bliver testet.

Indtil videre har Danmark testet i alt 21.378 og af dem er altså 2555 bekræftet smittet med COVID-19.

Sundhedsmyndighederne venter dog endnu svar på en lang række test, der allerede er foretaget. Og hverken de ubesvarede test eller de test, hvor der ikke er kommet et klart resultat tælles med i de 21.378.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er målet nu at teste 5000 personer for coronavirus om dagen - indtil nu har målet været 1000 om dagen. Mandag har myndighederne siden søndag fået svar på 1180 prøver.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at op mod 580.000 danskere - svarenede til 10 procent - kommer til at blive smittet emd coronavirus i den første bølge af pandemien her i løbet af forået.

Ud af dem vil op mod 11.200 danskere blive indlagt, mens 2800 formentlig skal i intensiv behandling.

Søndag havde 72 coronasmittede personer mistet livet. Det svarer til en dødsfaldsprocent på 2,8 af de smittede.

Sponsoreret indhold