Krimi20. april 2020

Nye tal: Ni personer med coronavirus døde det seneste døgn

I alt har 364 personer med coronavirus nu mistet livet. Det fremgår af de nyeste tal fra sundhedsmyndighederne
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega622890_001.jpg
 Foto: MEGA (arkivfoto)

På et døgn har yderligere ni personer, som var bekræftet smittet med coronavirus, mistet livet. Institut.

Det bringer det samlede antal af døde med coronavirus op på 364. Søndag lød tallet på 355.

Opgørelsen af antallet af døde omfatter dødsfald, der er registreret indenfor 30 dage efter påvist COVID-19 infektion.Det betyder altså, at coronavirus ikke nødvendigvis er årsagen til dødsfaldet.

Siden søndag er der også en lille stigning i antallet af indlagte. Nu er 336 personer indlagt med coronavirus, mens 84 er på intensiv.

I dag ligger 72 personer i respirator, det er lidt én mindre i forhold til søndagens tal.

I går lød tallet på 319 indlagte og 84 på intensiv.

Ud fra tallene står det også klart, at tre ud af fire døde er mænd. 188 af døde er mænd, mens 70 er kvinder.

Det er dog på trods, at flere kvinder (57 procent) end mænd (43 procent) er blevet konstateret smittet med coronavirus.

Sponsoreret indhold