Krimi13. oktober 2021

Nye sigtelser om pædofili: Journalist erkender delvist

En journalist fra et landsdækkende medie er blevet sigtet for nye forhold om voldtægter af små børn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/retten_i_roskilde_5.jpg
 Foto: SE og HØR

Alvoren hang tungt over retssal tre ved Retten i Roskilde.

På anklagebænken sidder en journalist fra et landsdækkende medie i Danmark.

Personen er netop blevet sigtet for fire nye forhold af voldtægter af andet seksuelt forhold end samleje og blufærdighedskrænkelse af børn under 12 år.

Tilstede i retten var politiets efterforskere mødt talrigt op for at overvære sagen, hvilket blot viser politiets massive efterforskning af denne sag, der trækker pædofili-tråde til udover landets grænser.

Her kunne de høre, at den sigtede også blev sigtet for at have været i besiddelse 20.221 filer med børneporno.

Ud af dem kunne senioranklager Lise Frandsen fortælle, at politiet fandt flere harddiske under en ransagning af sigtedes bobæl.

I alt er der 20.221 filer på harddiskene. De fordeler sig på 13.087 billeder og 7.334 er videofilm.

I retten oplyste den sigtedes forsvarsadvokat Carsten Brix, at flere af de nye forhold delvist erkendes.

- I forhold til forhold syv, otte og ni kan jeg oplyse, at voldttægterne benægtes men blufærdighedskrænkelsen erkendes, fortalte den sigtedes forsvarsadvokat Carsten Brix.

Ligeledes erkendes forhold om at være have været i besiddelse af de utallige børnepornografiske film og billeder. Men forhold 10 benægtes. Her mener politiet, at den sigtede har stukket en finger op i et barn på under 12 års skede og anus og filmet det.

Mere blev der ikke oplyst i sagen, da dommeren valgte at lukke dørene, efter sigtelserne var blevet låst op. Det skete efter senioranklager Lise Frandsen anmodede om dørlukning.

Pressen forsøgte at protestere mod dørlukningen, men dommeren valgte at følge anklagerens anmodning, da politiet mener, at det vil skade efterforskningen, hvis retsmødet var åbent.

Journalisten har siddet varetægtsfængslet i snart flere måneder.

Efter to timer valgte dommeren at forlænge varetægtsfængslingen med tre uger og en dag.

Sponsoreret indhold