Krimi19. april 2020

Nye retningslinjer for butikker, saloner og andre liberale erhverv

Regeringen holder pressemøde om de nye retningslinjer for genåbningen af især frisører, tatovører, skønhedssaloner og andre små liberale erhverv
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/soeren_brostroem.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Myndighederne holder pressemøde i Eigtveds Pakhus i København søndag eftermiddag lidt over klokken 14.

Søren Brostrøm, direkstør i sundhedsstyrelsen er til stede sammen med Anne-Marie Vangsted, direktør i styrelsen for patientsikkerhed.

Erhversvminister Simon Kollerup (S) lægger ud med at fortælle, at disse erhverv og helbredstilbud skal genåbne, men samtidig holde smitterisikoen i skak.

- En frisør skal klippe hår, som de plejer, men de nye retningslinjer i dag skal gøre, at det kan gøres på en sikker måde, fortæller han.

Generelt lyder retningslinjerne for de liberale erhverv, at man skal minimere kunde- eller klientkontakt i så vidt muligt.

- Det er klart, at en massør skal røre ved sin klient, men begræns omfanget af personale og minimer kontakt, siger Søren Brostrøm.

Desuden anbefaler - dog uden at stille krav om - et visir eller en plexiglasrude mellem kunde og eksempelvis negletekniker under behandling.

Klip hår - på afstand

Regeringen sender søndag en række vejledninger ud til de mange erhverv, der åbner i morgen, og som er utrygge ved den forestående kundekontakt.

Hert vil der stå en række råd til øget rengøring, brug af værnemidler, fysiske barrierer og begrænsning af kontakt.

Men hvordan klipper man som frisør pandehår, eller som negletekniker negle, uden at komme tæt på kunden, bliver der sprugt på søndagens pressemøde.

- En frisør, hvis vi skal tage det eksempel, står jo langt det meste af tiden bag kunden, men en frisør skal også sørge for, at der ikke ligger magasiner, som alle kunder rører ved, at man holder afstand, rengør hyppigere osv, fortæller Søren Brostrøm, før Anne-Marie Vangsted tager over:

- Pas desuden på med kundetrykket mandag og dagene efter for den sags skyld. Vi ved, der er mange der gerne vil klippes i denne her kommende tid, men pas nu på med at få for mange kunder i butikken - især samtidig.

Frisørsaloner, klinikker, massører, tatovører, tandklinikker, privathospitaler og andre såkaldte liberale erhverv åbner i morgen mandag.

Sponsoreret indhold