Krimi10. marts 2021

Nye regler: Her får du stor bøde, hvis du ikke bærer mundbind

Skærpelsen af reglerne gælder fra i dag 10. marts
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200808-175309-l-1920x1232we.jpg
 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Ved midnat onsdag 10. marts trådte nye regler i kraft i Voldsmose Sogn. På grund af smittetrykket i området, kan politiet nu uddele bøder på 2500 kroner, hvis man ikke bærer mundbind.

Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Desuden kan politiet også give bøder til detailhandlen, hvis de ikke skilter med mundbindskrav.

- Vi har en meget alvorlig smittesituation i Vollsmose, som vi og vores gode samarbejdspartnere med alle midler skal have stoppet, lyder det fra politidirektør Arne Gram.

Der er heldigvis rigtig mange borgere i bydelen, som gør alt det rigtige, men der er desværre stadig nogen, som ikke har forstået alvoren i det smitteudbrud, vi lige nu oplever i Vollsmose, fortsætter han.

Politiet vil være synligt til stede de steder, hvor de nye regler gælder, og de er klar til at udskrive bøder på stedet.

Sponsoreret indhold