KrimiI går

Nye fund i Madeleine McCann-sagen: Tøj og knogler fundet i ny eftersøgning

En ny eftersøgning i sagen om Madeleine McCann har kastet nye og potentielt afgørende spor af sig, og de peger igen i retning af den tyske hovedmistænkte Christian Brueckner
Dette billede blev taget kort før, at den dengang treårige Madeleine "Maddie" McCann forsvandt fra familiens ferielejlighed i Portugal.
Dette billede blev taget kort før, at den dengang treårige Madeleine McCann forsvandt fra familiens ferielejlighed i Portugal.
 Foto: Handout/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Ny dokumentar om Madeleine McCann: Voldsomt indhold fundet hos hovedmistænkt Christian Brueckner

I sidste uge gennemførte politi fra både Portugal og Tyskland en tre dage lang eftersøgning tæt ved feriebyen Praia da Luz, hvor Madeleine McCann forsvandt i 2007.

Nu melder tyske medier, at der blev fundet både tøjrester og knogler på stedet.

Det skriver det britiske medie The Sun.

Prøverne er ifølge mediet nu sendt til laboratorier i Tyskland for at blive undersøgt nærmere. Det bekræfter blandt andet avisen Berlin Morning Post.

Om knoglerne stammer fra mennesker eller dyr er endnu uvist.

- Flere genstande er tilsyneladende blevet fundet og undersøges nu nærmere i politiets laboratorium, siger en kilde til det tyske medie.

Det tyske politi håber, at fundene kan være det afgørende bevis, de mangler for at kunne holde den hovedmistænkte Christian Brueckner bag tremmer.

Hvis ikke bliver han løsladt allerede til september.

Christian Brueckner sidder lige nu i fængsel for at have voldtaget en 72-årig kvinde tilbage i 2005.
Christian Brueckner sidder lige nu i fængsel for at have voldtaget en 72-årig kvinde tilbage i 2005.
 Foto: Michael Matthey/AP/Ritzau Scanpix

Brueckner nægter sig skyldig og har konsekvent nægtet at samarbejde med politiet. Han er aldrig blevet sigtet i sagen om Madeleine McCann, men har siden 2020 været den primære mistænkte.

Eftersøgningen kommer i kølvandet på The Suns nye dokumentar, hvori man afslører uhyggelige detaljer og billeder fra Brueckners forladte fabriksanlæg.

Her fandt man blandt andet børnebadebukser, legetøj og masker samt tekster, hvor han detaljeret beskriver kidnapninger af små børn.

Se dokumentaren herunder:

Sponsoreret indhold