Nye anbefalinger om mundbind
Det lader til, at vi skal gøre det til en vane at have et mundbind med i lommen.
Nu kommer Sundhedsstyrelsen nemlig med nye skærpedde anbefalinger til, hvor man udover de lovpligtige steder også bør iføre sig det lille bind foran munden.
Når man skal til lægen eller på hospitalet anbefaler Sundhedsstyrelsen nu, at man tager et mundbind med.
Rådet lyder, at både borgere og sundhedspersonale bør tage mundbind på, når det ikke er muligt at holde sikker corona-afstand.
Artiklen fortsætte under billedet ...

Foto: Ritzau Scanpix
- Vi anbefale nu som en ekstra forsigtighed, at personale, patienter og borgere bærer maske og mundbind i behandlings- og plejesituationer for eksempel på sygehuse, plejehjem og ved egen læge, når det ikke er muligt at holde afstand, skriver vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst i en pressemeddelelse.
- Det betyder ikke, at alle skal bære maske hele tiden, men i de situationer, hvor man skal helt tæt på hinanden, kan det give en ekstra beskyttelse og forhindre eventuel smittespredning.
- Hvis du skal til lægen eller på sygehuset og skal undersøget, så tag et mundbind med, står der videre.
Mundbindet skal ifølge Sundhedsstyrelsen på, når man er i tæt kontakt med andre uanset, om der er mistanke om smitte med coronavirus eller ej.
Det er på nuværende lovpligtigt at bære maske i offentlig transport og på serveringssteder, når du står op.