Krimi4. oktober 2022

Ny udvikling: Tre mænd anholdt for røveri af fodboldtrøjer

Københavns Vestegns Politi har tirsdag morgen anholdt tre unge mænd, der mistænkes for at have røvet fodboldtrøjer før fodboldkamp i Parken i august
Tre unge mænd er blevet anholdt for at have røvet flere fodboldtrøjer inden derby-kampen mellem FC København og Brøndby IF 7. august i år.
Tre unge mænd er blevet anholdt for at have røvet flere fodboldtrøjer inden derby-kampen mellem FC København og Brøndby IF 7. august i år.
 Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Opdateret 15:41:

Den 19-årige og 23-årige mand er blevet varetægtsfængslet i fire uger for røveri af fodboldtrøjer og shorts. Den 18-årige mand blev løsladt, har Retten i Glostrup tirsdag eftermiddag besluttet.

Tre unge mænd er tirsdag morgen blevet anholdt for at have røvet fodboldtrøjer i et S-tog tilbage i august måned.

Episoderne skete før derby-kampen mellem FC København og Brøndby IF 7. august i Parken.

Her skal de tre unge mænd, der er henholdsvis 18, 19 og 20 år gamle, have frarøvet fodboldtrøjer og shorts fra to FCK-fans i et S-tog mellem Glostrup og Brøndby Øster station søndag formiddag 7. august.

Sagen ligner meget en anden sag, der er blevet beskrevet i medierne, hvor Københavns Politi sigtede en ung mand for røveri under lignende omstændigheder efter kampen 7.

Disse forhold er blevet begået før kampen.

Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

- Sagen her er et klart signal til hooligan-miljøet. Selv om tiden går, så forsvinder disse sager ikke og politiet efterforsker videre – og det er netop på baggrund af efterforskning, at vi kunne anholde de tre personer i morges, siger politikommissær Søren Andersen.

De tre unge mænd vil tirsdag over middag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup.

I den lignende sag, hvor en 25-årig mand blev anholdt for et lignende forhold, endte han med at sidde varetægtsfængslet i tre en halv uge for at have tvunget et halstørklæde og en fodboldtrøje fra FCK-fans i et tog.

Sponsoreret indhold