Krimi10. juni 2020

Ny tiltale mod fup-spilleren fra Viborg

Sagen mod fodboldspilleren Bernio Verhagen er ved at bygge sig op til en stor sag med mange mange tiltaler
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bernio_verhagen_viborg_if.jpg
 (Foto: Viborg FF)

Fodboldspilleren Bernio Verhagen sidder lige nu varetægtsfængslet for voldtægt, røveri og flugt fra politiet.

Bernio Verhagen kom til den stolte fodboldklub Viborg FF, hvor man havde store forventninger til ham. Men drømmen om mål på banen udviklede sig til et mareridt for klubben udenfor de kridtede striber på grønsværen.

Fup-fodboldspilleren fra Holland sveder måske lidt ekstra her til morgen i sin fængselscelle. Og det er ikke, fordi han laver træningsøvelser på gulvet.

Artiklen forsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/bernio_verhagen.2.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Bernio Verhagen har brugt falsk agenter for at komme til Viborg FF. Han er også tiltalt for at have voldtaget sin kæreste. Foto: Ritzau/Scanpix

Den 26-årige mand bliver nu også tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelse.

Ifølge politiet skete bedrageriet mellem den 3. juli 2019 og den 13. november 2019, da han blev købt af Viborg FF.

Her skal han have sendt mails og beskeder, der ikke kom fra de angivne afsendere. Men det er ikke den eneste klub, som han angiveligt har fusket. Politiet skriver videre i pressemeddelsen, at han ligeledes er tiltalt for dokumentfalsk mod en anden klub.

Han blev anholdt og varetægtsfængslet 27. november sidste år. Men det lykkedes det letbenede spiller at stikke af fra politiet, da han skulle i retten. Flugten varede dog kun 12 timer.

Du kan læse mere om sagen her:

Sponsoreret indhold