Krimi 5. oktober 2021

Ny skandale i den katolske kirke: 216.000 nye pædofilisager

I den franske del af den katolske kirke har der været 216.000 pædofilisager, viser ny rapport
Foto: Canva

Den katolske kirke må igen krybe til korset.

For den er rivravruskende gal igen. 

I en helt ny rapport, der har undersøgt den katolske kirke i Frankrig for pædofilisager, viser nu, at der har været 216.000 overgreb på børn.

Undersøgelsen blev igangsat af den katolske kirke i 2018 og dækker årene fra 1950 til 2020. De mange pædofilisager er begået af præster i kirken.

Det skriver AFP.

Ifølge CNN er tallet dog langt højere, hvis man medregner alle de overgreb, der tæller personer med relation til den katolske kirke. Det vil sige katolske kirker og ungdomsskoler.

Her vil tallet løbe op i 330.000 sager.

Undersøgelsen har kortlagt, at der har været 2900 og 3200 pædofile gejstlige ansatte i kirken. En titel der blandt andet dækker over præster, provster, munke og biskopper.

Det er langt fra første gang, at den katolske kirke bliver ramt af en pædofilisag. Stort set over hele verden, hvor kirken opererer har der været afsløringer af præster, der har forgrebet sig på små børn.

Både i USA og Canada er kirkens dækken over overgreb blevet afsløret, hvor præster i årevis har kunne udsætte børn for færdelige ting.

Opdateres...

Sponsoreret indhold