Krimi24. oktober 2020

Ny mundbindsregler indføres i fitnesscentre

Det bliver fremover et krav, at du skal bære mundbind i fitnesscenteret, når du ikke træner
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Opdatering 20:00: Kulturministeriet har lørdag aften præciseret, at det alligevel ikke er nødvendigt for fitnessbrugere at bære mundbind, når man bevæger sig rundt mellem træningscentrets maskiner.

- Når man går ud af omklædningsrummet i sit idrætstøj, skal man ikke have mundbind eller visir på, heller ikke mellem maskinerne, står der på Kulturministeriets hjemmeside.

Fredag præsenterede statsminister Mette Frederiksen (S) en række nye krav og regler omkring mund.

De nye restriktioner betyder, at der skal bæres mundbind på alle offentlige steder - også i de danske fitnesscentre.

Det bekræfter en række retningslinjer, som Kulturministeriet har delt på deres hjemmeside.

- Man skal have mundbind på, når man ikke udøver sin idrætsaktivitet. Der vil dog være en undtagelse, hvis aktivitetens natur gør det umuligt at håndtere et krav om mundbind. Det gælder f.eks. i forbindelse med badning eller i et omklædningsrum, skriver Kulturministeriet.

Fitness World er en af de fitnesskæder, der også har delt budskabet om de nye mundbindskrav, der altså gør sig gældende fra torsdag den 29. oktober.

- Man skal have mundbind på, når man ikke udøver sin træningsaktivitet, lyder ordene fra Fitness World på deres hjemmeside.

De nye krav om mundbind rammer også supermarkeder, biografer, ungdomsuddannelser, voksen- og videregående uddannelser samt sygehuse.

Reglerne vil i første omgang gælde frem til den 2. januar.

Sponsoreret indhold