Krimi8. maj 2020

Ny mand anholdt i drab på milliadærfrue

Endnu en person er blevet anholdt af politiet i forbindelse med Anne-Elisabeth Hagens forsvinden - personen er sigtet for drab
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/anne-elisabeth_hagen_ritzau_0.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Norsk politi har nu anholdt endnu en person i sagen om Anne-Elisabeth Hagens forsvinden.

Tidligere er hendes mand, Tom Hagen, som til stadighed fortæller, han ikke har noget at gøre med hendes forsvinden, blevet anholdt.

Politiet mener, at Anne-Elisabeth Hagen er blevet dræbt, hvorfor den nyligt anholdt 30-årige mand torsdag aften også er blevet sigtet for drab eller medvirken dertil, skriver VG.

Kender tom Hagen

Den norske landsret besluttede torsdag at ville løslade Tom Hagen, som ellers sidder varetægtsfængslet.

Den beslutning blev anket af myndigheder, hvorfor sagen skal afgøres i højesteret. Ikke desto mindre fik Landsrettens beslutning politiet til at tage affære.

- Vi kan bekræfte, at pågribelsen er sket på baggrund af Landsrettens kendelse i går. Fremskyndelsen er sket for at forhindre destruktion af beviser. Politiet kan ikke udlukke flere pågribelser, siger polititalsmand Haris Hrenovica i pressemeddelelsen.

Det er desuden bekræftet, at den anholdte har en relation til Tom hagen og udover dette også har indgående kendskab til kryptovaluta.

Det gør sig gældende, da bortførerne har fastholdt at få løsesummen for Anne-Elisabeth Hagen udbetalt i kryptovaluta.

nægter sig skyldig

Dag Svensson, der er forsvarer for den 30-årige mand, siger, at hans klient nægter sig skyldig.

Tom Hagens forsvarer Svein Holden har heller ikke mange ord til pressen.

- Jeg har ingen kommentarer, siger han.

Sponsoreret indhold