Krimi19. november 2020

Ny dansk svamp æder levende fluer

Makaber opdagelse: En ny dansk svampeart æder levende fluer indefra. Svampene er kun fundet i Danmark
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/svampe_2.jpg
 Foto: Camera Press / MEGA

Danske forskere har fundet to hidtil ukendte svampearter, som inficerer fluer og æder af fluernes krop. Mens de er levende vel at mærke.

Det skriver tv2.dk.

Svampene er fundet i henholdsvis Jægerspris og på Amager, oplyser Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Når en flue er blevet inficeret, æder svampen fluen indefra og laver et hul i fluens bagkrop. Trods den forholdsvis store skade kan fluen flyve rundt i dagevis, mens svampen udsender svampesporer.

Efter et par dage lægger fluen sig på ryggen med spasmer, hvorefter dens krop giver op og den dør.

Svampene er ikke set andre steder i verden.

Opdagelsen kan også vise sig at gøre medicinsk nytte, forklarer professor Jørgen Eilenberg fra Institut for Plante og Miljøvidenskab på Københavns Universitet i meddelelsen.

- I sig selv er det værdifuldt at kortlægge ny og ukendt biodiversitet, og det er samtidig basal ny viden, der kan skabe grundlag for eksperimentelle undersøgelser af infektionsforløb og de bioaktive stoffer, der indgår, siger han.

Svampene inficerer to danske fluearter – coenosia tigrina og coenosia testacea. De menes dog kun at inficere en lille del af disse arter.

Sponsoreret indhold