Krimi5 timer siden

Nu taler vennen om Henrik Sass Larsens børneporno: - Handler om ham selv

Ifølge Tommy Kamp, der er mangeårig ven til Henrik Sass Larsen, handler den tidligere ministers omfattende besiddelse af overgrebsmateriale angiveligt om Henrik Sass Larsens egen barndom
Her kan du se et uddrag af interviewet.
 Video: Viaplay/fra programmet "Søgelys"

LÆS OGSÅ: Kun én ting kan redde Henrik Sass Larsen

Tidligere har Henrik Sass Larsen forklaret, at han var i gang med et bogprojekt, der skulle afsløre et netværk af pædofile, efter der blev fundet omfattende overgrebsmateriale af børn på hans bopæl.

Men nu giver hans mangeårige ven Tommy Kamp i et nyt interview med programmet "Søgelys" på Viaplay sit bud på, hvorfor han mener, at den tidligere toppolitiker endte med at komme i besiddelse af det grove materiale.

- Henrik Sass har haft en meget alvorlig barndom, og det er ikke alt, der er kommet frem.

- Jeg tror, at han har været på jagt efter at komme et spadestik dybere, siger Tommy Kamp i interviewet.

Uanset hvordan sagen lander, er Henrik Sass Larsen fortid i Socialdemokratiet. Det valg traf han selv for flere år siden.
Uanset hvordan sagen lander, er Henrik Sass Larsen fortid i Socialdemokratiet. Det valg traf han selv for flere år siden.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dermed bakker han op om den tidligere socialdemokratiske toppolitikers egen forklaring om, hvorfor han var i besiddelse af det voldsomme materiale.

Sass har selv forklaret, at det handler om researchen til en bog:

- Jeg havde selv planlagt at offentliggøre hændelsesforløbet i forbindelse med en bog, jeg er ved at færdiggøre, for dermed at give en hel og fuldstændig fremstilling af sagen, skrev Henrik Sass Larsen i en pressemeddelelse, efter sagen mod ham kom frem.

Med bogen ville han rense sit navn, lød det. Alligevel endte Politikens Forlag med at skrotte bogprojektet, da det var helt nyt for dem, at der var en politisag - og at bogen skulle handle om netop dette emne.

Tommy Kamp fortæller videre, at Henrik Sass Larsen har været i terapi hos en psykolog.

Og at det angiveligt skulle være her, at den tidligere minister har "gjort sig erkendelser", som endte med, at han fik fat i det omfattende materiale med overgrebsvideoer- og billeder på børn.

- Jeg tror, det er det, der har gjort, at han har fordybet sig på det her område, med de her billeder, siger Tommy Kamp i programmet.

Da Tommy Kamp bliver spurgt af journalisten under interviewet, om han kendte til bogprojektet, før det kom frem i medierne, er Henrik Sass Larsens mangeårige tætte ven dog ikke helt klar i spyttet.

- Jeg har aldrig hørt om den bog. Men så tæt har jeg heller ikke været i snak med ham om det.

- Men jeg har heller ikke hørt, om der er nogen andre, der har hørt det, siger Tommy Kamp, før han får drejet samtalen over på, hvorfor han alligevel tror, at Henrik Sass Larsen har skrevet den påståede bog.

Ifølge anklageskriftet blev der fundet 6242 billeder og 2231 videoer af overgrebsmateriale på børn på Henrik Sass Larsens adresse.

252 billeder og 197 videoer er ifølge anklageskriftet i den groveste kategori, som defineres som materiale, hvor børns liv er i fare, eller hvor børn bliver udsat for vold.

Det omfattende materiale blev fundet på to bærbare computere, et usb-stik, en Ipad og en Iphone på hans bopæl i hovedstadsområdet.

Henrik Sass Larsen nægter sig skyldig i anklagerne om besiddelse af overgrebsmaterialet og den ulovlige børnesexdukke.

SE og HØR har mandag forgæves forsøgt at få en kommentar fra hans advokat, Peter Lundmark Jensen.

Interviewet med Tommy Kamp kan ses i sin fulde længde i programmet "Søgelys" på Viaplay.

Sponsoreret indhold