Krimi13. januar 2020

Nu tager Peter Madsens nye kone ham i forsvar

Efter det søndag kom frem, at Peter Madsen, der er dømt for drabet på den svenske journalist Kim Wall, er blevet gift i fængslet, er den nye kone blevet ramt af en sand Facebook-storm
https://imgix.seoghoer.dk/peter-madsen_1.jpg
 (Foto: Deadlinepress.dk)

B.T. kunne søndag afsløre, at raket-Madsen angiveligt har haft sig en ganske hyggelig jul i Herstedvester Fængsel i Albertslund.

Her blev han nemlig ifølge mediets oplysninger gift med den russiske kvinde Jenny Curpen, der til daglig er bosat i Finland.

Siden er den nygifte kvinde nærmest blevet bestormet af vrede kommentarer på sin private Facebook-gruppe. Og det har fået hende til tasterne.

"Indenfor de sidste 15 timer har jeg modtaget tusindvis af mærkelige, dumme, absurde og aggressive kommentarer, beskeder og trusler fra så mange såkaldte normale, lovlydige, gode mennesker, mænd og kvinder, som hader vold så meget, at de er klar til at tage livet af både min mand og mig", indleder Jenny Curpen sit opslag på Facebook.

Og i modsvaret til de vrede kommentarer tager hun sin mand i forsvar og kalder ham sågar et offer.

"Jeg elsker og respekterer min mand. Jeg er stolt af ham og 49 år af hans både menneskelige og professionelle liv - med undtagelse af én dag som var og altid vil være en tragedie".

Jenny Curpen er ifølge de sociale medier fra Moskva i Rusland, her har hun markeret sig som politisk aktiv. For omkring et år siden delte hun også et længere indlæg i et russisk magasin, hvor hun skrev om sine ideer til et kunstprojekt med Peter Madsen.

Peter Madsen afsoner nu sin livstidsdom i Herstedvester fængsel for det bestialske og overlagte drab på den unge, svenske journalist Kim Wall.

Inden drabet blev Kim Wall mishandlet og bundet på ubåden, før Peter Madsen bestialsk tog livet fra hende for senere at partere liget og smide det i havet.

En forbrydelse der altså på ingen måde skræmmer den russiske kvinde bort.

"At kende ham give mig en eksklusiv ret til at kunne sige, at jeg er heldig for at være sammen med den smukkeste, klogeste, mest talentfulde, dedikerede og empatiske person og mand overhovedet".

"Min mand er et af to ofre for hans forbrydelse, og at forblive i live var straf i sig selv for ham, ikke en belønning, ikke held "

Sponsoreret indhold