Krimi8. september 2021

Nu starter historisk retssag: Husker du blodbadet i Bataclan

20 mænd er anklaget for at stå bag terrorangrebet i Paris i 2015, hvor 130 mennesker mistede livet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/21250199988827_33mb.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix/AP

Onsdag starter en Europas længst ventede retssager.

20 mand sidder på anklagebænken i et af de største terrorangreb, der har ramte Frankrig for seks år siden.

130 mennesker mistede livet, flere hundrede blev alvorligt såret i blodbadet på koncertstedet Bataclan og flere andre barer i den franske hovedstad den 13. november 2015.

Terroristerne var bevæbnet med selvmordsveste og våben, de trængte ind på Bataclan, Stade de France og andre adresser i Paris. I et meget koordineret angreb skabte de rædsel og frygt i hele Paris.

Retssagen bliver kaldt den største i Frankrigs historie. Allerede nu er Paris i højeste alarmberedskab, når de 20 terrorister skal for retten.

Selve retssalen er uden sidenstykke. Den er specialbygget Palais de Justice, der ligger midt i Paris. Flere tusinde specialstyrker og politibetjente vil være til stede, når de tiltalte skal til og fra retten og under sagen.

Rundt omkring retsbygningen er alle gader afspærret for at sikre, at ingen uønskede kan nærme sig stedet.

FAKTA: 2000 vil dagligt overvære retsmøder om terrorsag
* Retssagen foregår i det centrale Paris i en specielt bygget retssal, hvor retssagen optages til arkiverne - de transmitteres ikke i tv. * Retsmøderne vil dagligt blive overværet af omkring 2000 mennesker, som vil blive fordelt i selve retssalen og i tilstødende lokaler. * Retssagen er planlagt til at vare ni måneder. * Der ventes først at blive afsagt dom 24. eller 25. maj næste år. * Der blev udført en række skud- og bombeangreb i Paris om aftenen den 13. november 2015: På spillestedet Bataclan, på seks barer og restauranter og uden for stadionanlægget Stade de France. * Islamisk Stat tog skylden for angrebene. * Salah Abdeslam er den eneste overlevende fra den gruppe, som udførte angrebene. Han har siddet fængslet, siden han ble anholdt i Belgien i 2016. * 13 andre - heraf 10 fængslede - er anklaget for at have hjulpet angriberne med våben, biler eller med planlægning. * Seks andre vil blive dømt in absentia for at have deltaget i planlægningen. * Der er omkring 1800 sagsøgere i sagen og over 330 advokater er involveret i den. Kilder: Reuters og Ritzau

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/21249533625237_60mb.jpg

Retssalen i Paris. Over 300 advokater vil være til stede. Den har kostet 52,5 millioner kroner at bygge. Når Bataclan-sagen er overstået, er det meningen, at de tiltalte fra terrorangrebet i Nice skal køre samme sted. Det er sagen, hvor en terrorist kørte en lastbil gennem store menneskemængder på Promenade de Anglais på Bastilledagen. Her mistede 85 personer livet. Foto: Ritzau/Scanpix

Ud af de 20 tiltalte er 31-årige Salah Abdeslam den eneste, der deltog i terrorangrebet. Han var en del af en gruppe på 10, der angreb Paris ved halv ti-tiden tilbage i 2015. Resten sprængte enten sig selv i luften eller blev dræbt at politiet.

Salah Abdeslam, der er et af hovedvidnerne, tog sit bombebælte af under angrebet og flygtede til Belgien, hvor han blev anholdt efter et par måneder.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/21250206775509_7mb.jpg

Salah Abdeslam stod for at leje biler og hotelværelser til de andre terrorister, inden han selv deltog i angrebet den 13. november. Politiet mener, at han også står bag angrebet lufthavnen Zaventem i Brussel. Foto: Politi

Resten af de tiltalte i sagen er tiltalt for at være med til planlægningen, skaffe våben, sprængstoffer og terror. Seks f de tiltalte bliver fremstillet in absentia, da de ikke er fysisk til stede. De har alle været i Syrien for at kæmpe for IS. Fem af dem ved man er omkommet i krigen.

Islamisk Stat var kort tid efter angrebet ude og tage ansvar for terrorhandlingen.

Ifølge den franske anklagemyndighed har man efterforsket sagen i 19 lande. I alt er 47.000 personer blevet afhørt. Samlet fylder sagen 542 ringbind, der stablet i højden vil være et tårn på 53 meter.

Omkring 1300 familiemedlemmer og sårede har sagsøgt de 20 tiltalte.

Anklagerne går efter fængsel på livstid til de 20 mænd, hvis de bliver dømt.

I alt er der afsat ni måneder til sagen. Det forventes, at der falder dom i maj måned 2022.

Sponsoreret indhold