Krimi25. april 2023

Nu starter endnu en sag mod Donald Trump: Anklages for voldtægt

Den tidligere præsident skal igen i retten for at forsvare sig
Foto: Ritzau Scanpix
 Foto: Ritzau Scanpix

Tirsdag starter endnu en retssag mod Donald Trump.

Klummeskribenten E. Jean Carroll anklager nemlig den tidligere præsident for voldtægt og æreskrænkelse.

Det skriver CNN.

Donald Trump, der nægter skyldig i anklagerne, er også anklaget for at have løjet om den pågældende voldtægt.

Donald Trump har tidligere kaldt anklagen for pure opspind, og i samme ombæring meddelte han, at E. Jean Carroll "ikke er hans type".

Klummeskribenten, der stod frem med anklagerne tilbage i 2019, hævder, at Donald Trump voldtog hende i et prøverum i et stormagasin mellem 1995 og 1996.

Jury-udvægelsen begynder tirsdag, og det forventes, at retssagen vil vare to uger. Da det er en civilsag er Trump ikke tvunget til at møde fysisk op i retten.

I sidste måned blev den tidligere præsident tiltalt for at have betalt tys-tys-penge til en pornostjerne.

Sponsoreret indhold