Krimi23. november 2023

Nu skal Højesteret træffe afgørelse i Louise Borglit-sagen

Sagen om brugen af lydoptagelserne i sagen om drabet på Louise Borglit skal nu for Højesteret
32-årige Louise Borglit blev slået ihjel tilbage i 2016.
32-årige Louise Borglit blev slået ihjel tilbage i 2016.
 Foto: Privat

Højesteret har nu givet tilladelse til at Højesteret skal vurdere, om lyd- og videooptagelser lavet af PET-agenten "Frank" skal kunne bruges i sagen om drabet på Louise Borglit.

Det skriver Procesbillingsnævnet på sin hjemmeside.

Optagelserne rummer samtaler fra fængslet mellem PET-agenten 'Frank' og den tiltalte.

Byretten og landsretten har været uenige i vurderingen af spørgsmålet.

I slutningen af september besluttede Østre Landsret, at alle optagelser, som politiet har foretaget i sagen om drabet på 32-årige Louise Borglit, kan bruges som bevis i retssagen mod en nu 30-årig mand.

Landsretten gav blandt andet tilladt optagelser, som en agent fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) - en såkaldt infiltrator - har lavet i fængslet. Her blev agenten indsat sammen med den mistænkte mand.

Retten tillod også, at rumaflytninger fra fængslet kan bruges i sagen.

Den 32-årige højgravide Louise Borglit blev fundet dræbt af knivstik i Elverparken i Herlev 4. november 2016.

Længe gjorde politiet tilsyneladende ikke fremskridt i sagen.

Men i maj 2022 kom det frem, at en mand var blevet sigtet, efter at en infiltrator - "Frank" - havde været indsat med ham i fængslet.

Retten i Glostrup tillod de fleste optagelser. Men den vurderede, at enkelte samtaler mellem "Frank" og den nu 30-årige tiltalte ikke kunne bruges i sagen.

Ifølge byretten kunne de optagelser betragtes som en ulovlig politiafhøring.

Sponsoreret indhold