Nu skal de i retten: Brittas børn tiltalt

Britta Nielsens døtre Samina og Jamilla har stået frem på TV.

Britta Nielsens døtre Samina og Jamilla har stået frem på TV.

(Foto: Discovery Networks Danmark)

På dagen hvor de sidste ord bliver sagt i Britta Nielsens egen straffesag i København Byret, har politiet valgt at tiltale Britta Nielsens børn for groft hæleri.

Onsdag den 4. marts skal Britta Nielsens tre børn møde i Københavns Byret.

Det er døtrene 32-årige Nadia Samina Hayat, 35-årige Karina Jamilla Hayat  og deres 39-årige bror Jimmy Jamil Hayat.

De er tiltalt for groft hæleri, det viser et aktindsigt, som TV 2 har fået aktindsigt i.

Det skriver TV 2.

Ifølge politiet burde de have vidst, at alle de millioner af kroner, de fik fra deres kære mor, kom fra ulovlige aktiviteter.

I alt er de tre børn tiltalt for groft hæleri for 17 millioner danske kroner.

Ifølge TV 2 nægter alle tre sig skyldige.

Kun broren fulgte mor

De seneste mange måneder har Britta Nielsen siddet på anklagebænken i Københavns Byret, hvor hun tiltalt for svindel for 117 millioner kroner, da hun arbejdede i Socialstyrelsen.

Her det kun sønnen Jimmy, der har fulgt morens retssag. Han sidder varetægtsfængslet.

Døtrene Nadia og Karina har ikke sat deres fødder i retten. De sidder ikke fængslet. 

Jimmy Jamil Hayat er tiltalt for groft hæleri af 10,6 millioner kroner, Nadia Samina Hayat for groft hæleri for 2,9 millioner kroner og Karina Jamilla Hayat for 3,5 millioner kroner.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close