Krimi3. marts 2022

Nu kan Mia bisættes: Færdig med de retsmedicinske undersøgelser

Mia Skadhauge Stevn bliver fredag bisat fra Budolfi Kirken i Aalborg, efter politiet har afsluttet de retsmedicinske undersøgelser af liget
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Politiet er nu færdige med de retsmedicinske undersøgelser af Mia, og derfor kan den unge livsglade kvinde fredag blive sendt ud på sin sidste rejse.

- Vi er færdige med de undersøgelser af Mia, som skal foretages, og det er selvfølgelig derfor, at hun er frigivet til bisættelse, det fortæller Niels Kronborg, der er efterforskningsleder på sagen, mens Frank Olsen er på fere, til SE og HØR.

Tidligere på ugen fremgik det af en dødsannonce, at den 22-årige pige vil blive bisat fredag fra Budolfi Kirken i Aalborg.

Her skrev familien ”Vores lille pige, søster og kæreste. Vores guldklump. Vi elsker og savner dig”.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2022-02-28_kl._14.00.11.png

I takt med at politiet har afsluttet de retsmedinske undersøgelser går efterforskningen nu ind i en ny fase, fortæller Niels Kronborg.

- Vi er ved at være over det, der hedder den akutte fase, så nu går vi ind i et langt sejt træk, fordi vi skal have belyst hele hændelsesforløbet og skal have sikret de beviser, der måtte være. Herunder er der en hel del afhøringer af de borgere, som har henvendt sig til politiet.

Mia Skadhauge Stevn forsvandt tidligt søndag morgen 6. februar. Hun blev sidst set på et overvågningskamera sætte sig ind i en mørk personbil ud for Netto på Vesterbro i Aalborg.

Den unge kvinde havde været i byen i Jomfru Ane gade med nogle veninder, da hendes liv på frygteligste og mest makabre vis blev taget fra hende.

Fire dage med intensive eftersøgninger efter Mia, fandt politiet hendes ligdele i Dronninglund Storskov.

To unge mænd på 36 år blev anholdt og sigtet for drabet på den unge kvinde. De nægter sig begge skyldige. Den ene er varetægtsfængslet, mens den anden er på fri fod men stadig sigtet.

Sponsoreret indhold