KrimiI går (opd. I går)

Nu indrømmer TV 2 det: Skjulte vigtige informationer om muldvarpen Amira Smajic

En muldvarp har hjulpet TV 2 med at afsløre alvorlig økonomisk kriminalitet. Nu kommer der to nye afsnit, som ifølge tv-stationen fortæller hele sandheden om hendes og politiets rolle
Til sommer bliver de nye afsnit sendt.
Til sommer bliver de nye afsnit sendt.
 Foto: Mikkel Palmbo/TV 2

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

LÆS OGSÅ: Amira Smajic får aflyst turné om "Den sorte svane"

Denne sommer offentliggøres to nye afsnit af dokumentarserien "Den sorte Svane", som med skjult kamera afslørede omfattende og alvorlig kriminalitet som hvidvask.

Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse tirsdag.

Dokumentaren, som udkom for cirka et år siden, kortlagde forbindelser mellem en kriminel underverden og eksempelvis advokater, entreprenører og erhvervsfolk.

Det skete med hjælp fra erhvervsjuristen Amira Smajic, der fungerede som muldvarp.

Siden dokumentarseriens offentliggørelse for cirka et år siden har TV 2 blandt andet mødt kritik for at udelade mediets viden om, at Amira Smajic sideløbende havde et samarbejde med politiet.

En af kritikerne var tidligere justitsminister og nuværende formand for Medieansvarsudvalget Søren Pind. Hans kritik blev bragt i både Politiken og Berlingske sidste år.

Han mener, at dokumentaren har givet et falsk billede af, at kriminelle frit kan agere i Danmark.

Men ifølge kritikken var de to parters samarbejde et bevis på, at politiet var på sagen. Derfor var den viden væsentlig at bringe i dokumentaren, har det lydt.

Oprindeligt var TV 2's beslutning om at udelade viden om samarbejdet mellem muldvarpen og politiet baseret på en vurdering af, at det kunne udgøre en risiko for hendes sikkerhed at medbringe det.

Denne sommer vil to nye afsnit så fokusere på, hvad politiet og muldvarpen har gjort for hinanden.

- Nu, hvor Amira Smajic selv er gået til medierne med materiale, der dokumenterer hendes samarbejde med politiet, og det er blevet bredt kendt i offentligheden, er vi ikke længere bundet af det tilsagn, vi gav dengang, og som udelukkende var begrundet i hensynet til hende, siger Michael Nørgaard, chefredaktør for TV 2 Dokumentar.

- Derfor kan vi beskæftige os journalistisk med Amira Smajics politisamarbejde, og det vil de nye programmer i høj grad kredse om.

Sponsoreret indhold