Krimi4. maj 2023 (opd. 5. maj 2023)

Nu forklarer Peer Brændgaard: Politianmeldte DR for Onkel Reje-programmerne

Brændgaard, der i offentligheden før har været kendt som krammeterapeut, har politianmeldt DR for "grooming af børn til pædofile overgreb" gennem blandt andet programmerne om Onkel Reje
Peer Brændgaard, som før har erhvervet sig gennem krammemeditationer, finder DR-shows med Onkel Reje for angribelige. 
Peer Brændgaard, som før har erhvervet sig gennem krammemeditationer, finder DR-shows med Onkel Reje for angribelige.
 Foto: Scanpix Denmark

RETTELSE: SE og HØR skriver i denne artikel, at Peer Brændgaard i 2019 blev dømt for voldtægt, men har undladt at skrive, at Peer Brændegaard senere samme år faktisk blev frifundet efter en ankesag i landsretten med domsmandsstemmerne 6-0. SE og HØR beklager de urigtige oplysninger.

Efter at have modtaget en række grove trusler har Mads Geertsen, manden bag den uvorne karakter fra DR’s børnekanal Ramasjang, Onkel Reje, måtte sygemelde sig på ubestemt tid.

Det betyder naturligvis, at de kommende arrangementer i Onkel Rejes kalender - blandt andet et job i Djurs Sommerland og på Døllefjelde-Musse Marked i denne weekend – blevet sløjfet.

Nu viser det sig, at den ene af de kritiske røster, der mener, at programmer om Onkel Reje er problematiske, tilhører tidligere krammeterapeut Peer Brændgaard, der i 2019 blev dømt for voldtægt (tilføjelse: Peer Brændgaard blev i landsretten frifundet i sagen med dommerstemmerne 6-0).

Han går endda så langt som at sige, at Onkel Rejes platform, DR, søger at normalisere afvigende adfærd.

Hvis man tjekkede Peer Brændgaards hjemmeside allerede for et par uger siden, ville man kunne læse, at den tidligere krammeterapeut havde politianmeldt DR »for massemedieret grooming af børn til pædofile overgreb via DRs børneprogrammer ”John Dillermand” og ”Onkel Reje”.

Mads Geertsen har optrådt som Onkel Reje i 10 år. Nu er han sygemeldt efter "grove trusler, chikane og koordineret hetz". 
Mads Geertsen har optrådt som Onkel Reje i 10 år. Nu er han sygemeldt efter "grove trusler, chikane og koordineret hetz".
 Foto: DR, Bjarne Bergius Hermansen

Han forklarer til Berlingske, at han naturligvis ikke billiger trusler mod personer som Mads Geertsen, selvom han er uenig, og mener, at han bidrager til et ”et pædofiliserende system”.

– Man skal passe på med at gisne om, hvad nogen ønsker. Men jeg kan konstatere, at det er en effekt af Onkel Reje og John Dillermand, at børn synes, det er mere normalt at lege med voksne mænds tissemænd, og det er normalt, at der kommer nogen til børnefødselsdage og optræder med at putte ting op i numsen, siger han i interviewet.

Skærmbilleder i coronaskeptisk gruppe

Ifølge Politiken begyndte screenshots af Onkel Rejes medvirken i ”Cirkus Summarum Showet 2022” at dukke op i coronaskeptiske Facebookgrupper allerede for uger siden.

En af de kritikere, der er stået frem også efter Mads Geertsens sygemelding, Connie Ringgaard kalder disse billeder fra cirkusshowet - hvor Onkel Reje optræder i g-streng – for ”dybt bekymrende” og ”skadeligt for børn”.

Også hun har ligesom Peer Brændgaard politianmeldt DR for blufærdighedskrænkelse, men hun understreger også, at hun ikke har udsat Onkel Reje for trusler eller chikaneret ham.

Selvom det er en anden grad af angreb denne gang, så har Onkel Reje-karakteren været genstand for kritik før. I starten af 2019 blev programmerne beskyldt for at "udbrede satanisme" med "Onkel Rejes Heavyband".

Sponsoreret indhold