Krimi31. oktober 2019

Nu får Louisas familie fred: Mordere dømt til døden

Louisa og Marens mordere tabte deres ankesag og er blevet idømt dødsstraf
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/louisa_front.jpg
 (Foto: Privat)

Nu får Louisa Vesterager Jespersens og Maren Uelands familier endelige fred.

Sent onsdag aften blev fire mænd dømt til døden i Marokko.

Tre af mændene havde anket deres dødsdomme, men de fik ikke medhold. Samtidig blev endnu en mand dømt til døden.

Artiklen forsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/louisa_vesterager_jespersen_2.jpg
 (Foto: Privat)

Louisa Vesterager Jespersen rejste meget. Hun Hun studerede i Norge. Foto: Privatfoto

Det skriver NRK og Ekstra Bladet.

De to kvinder blev fundet brutalt dræbt ved deres telt i Atlasbjergene i Marokko den 17. december 2018, da de var på vandretur.

Det har været en lang og stor retssag i Salé i Marokko, hvor i alt 24 mænd har været tiltalt. Men kun de tre mænd, der nu er blevet dømt til døden, var tiltalt for selve mordet.

Den fjerde mand, der nu også har fået dødsstraf skulle have givet kniven til de tre. Velvidende om at de skulle bruges til en terrorhandling.

Anker måske

I Marokko findes der endnu en mulighed for anke dommene, fortæller mændenes advokat.

- Jeg mener, at dommer er alt for hård, siger Hafdida Maksaoui til NRK.

Hvis det bliver udfaldet, så vil det foregå ved appeldomstolen i Marokko.

Den ene af de tre mænd har indrømmet tidligt i retssagen, at han var med til at dræbe de to uskyldige studerende piger. De andre to har også tilstået.

Dødsstraf er ikke blevet eksekveret siden 1993, og i øjeblikket sidder mere end 100 dødsdømte og afsoner deres straf i marokkanske fængsler.

17. december 2018 blev Louisa og hendes norske veninde Maren Ueland myrdet.

Artiklen forsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/dcx-76686774-20190711103000.jpg

De tre mænd, der stod bag drabet på de to kvinder. Foto: Marokansk politi.

Det var to franske turister, der gjorde det grufulde fund nær pigernes telt få kilometer fra Toubkal-bjerget i Atlasbjergene.

Politiet blev tilkaldt, og det blev fastslået, at begge piger havde fået halsen skåret over.

Nyheden nåede Danmark, mens Louisas familie – hendes mor og tre søskende – var samlet foran fjernsynet for at se julekalender mandag.

- Pludselig er der en fra Norge, som kender Louisa, der skrev til min søn, om vi havde hørt fra Louisa, fordi en dansk og norsk kvinde var blevet dræbt i Marokko, hvor hun var taget ned for at holde jul.

- Vi sagde nej, og så skrev nordmanden, at det var godt, fordi der stod, at de pårørende var blevet underrettet, har Louisas mor, Helle Jespersen, tidligere fortalt til B.T.

Sponsoreret indhold