Krimi25. marts 2022

Nu er det sikkert: Kragerup Gods dømt efter kvinde faldt 16 meter

Marie Louise Angelo Frederiksen blev i november 2020 alvorligt kvæstet, da hun besøgte klatrebanen på Kragerup Gods
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bb-0000012653_1.jpg
 Foto: Ulla Aue

Nu er der ingen tvivl.

Kragerup Gods var for sjuskede med sikkerheden, da Marie Louise Angelo Frederiksen 7. november 2020 faldt 16 meter ned fra trætoppene på Kragerup Gods' klatrebane 'Go High Extreme'.

Det skriver TV2 ØST.

Retten i Holbæk har idømt godset en bøde på 60.000 kroner, der skal betales som dagbøder.

- Ulykken viser, der er en sikkerhedsrisiko. Risikoen for at begå fejl er større, når man er nervøs. Overvågningen skulle have sikret, at der ikke kunne ske fejl, sagde dommeren ved domsafsigelsen ifølge TV2 ØST.

Skader for livet

28-årige Marie Louise Angelo Frederiksen skulle hoppe 16 meter, men blev ikke grebet, som hun ellers skulle.

Ifølge anklageskriftet manglede der nemlig væsentlige sikringspunkter, der betød, at hun ikke blev sikret rigtig og i stedet ramte jorden.

En ulykke der gav hende så mange skader, at hun kan forvente at leve med smerter resten af livet, har hendes far forklaret TV2 ØST.

Kragerup Gods var i sagen tiltalt for brud på straffeloven, politiloven og bekendtgørelsen om offentlige forlystelser.

Sponsoreret indhold