Krimi26. april 2023 (opd. 27. april 2023)

Nu er der nyt i sagen om 13-årig pige: Politiet holder pressemøde

Sydsjælland og Lollands-Falsters Politi holder pressemøde om den 13-årige pige
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
13-årig pige forsvandt: Det ved vi om sagen i om sagen
 Video: Aller TV

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi har tilsyneladende nyt i efterforskningen om den 13-årige pige.

Politikredsen har indkaldt til doorstep pressemøde klokken 12.00 på politistationen i Næstved.

Det oplyser ordensmagten i en pressemeddelelse.

Her vil politiinspektør Kim Kliver og vicepolitiinspektør Rune Nilsson fortælle om politiets efterforskning mod den 32-årige mand, som 17. april blev varetægtsfængslet for at have kidnappet og voldtaget den 13-årige pige.

SE og HØR vil være til stede under pressemødet.

Sidst politiinspektør Kim Kliver og vicepolitiinspektøren talte til befolkningen, var da det blev meddelt, at den 13-årige pige var blevet fundet i live på et pressemøde 16. oktober.

Her havde den 13-årige pige været væk fra sin familie i 27 timer.

Pigen forsvandt fra byen Kirkerup, hvor hun havde gået med aviser. Hun havde netop ringet til sin far og fortalt, at hun var færdig, og ville tage hjem til en veninde.

Herefter hørte ingen fra hende, og hendes cykel, taske og mobil blev kort tid efter fundet smidt ind til siden.

32-årig mand anholdt

I forbindelse med fundet af den 13-årige pige, blev en 32-årig mand samtidig anholdt.

Dagen efter blev han fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for at have frihedsberøvet og voldtaget den 13-årige pige ved brug af vold og trusler om vold.

Under grundlovsforhøret erkendte manden sig delvist skyldig.

Han endte i samme ombæring med at blive varetægtsfængslet foreløbigt i fire uger.

Onsdag ved middagstid vil Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi altså fortælle om den seneste udvikling i sagen.

De seneste dage er den 32-årige mand blevet sat i forbindelse med Emilie Meng-drabet.

Senest har dansk politi været en tur i Slovakiet, hvor de har beslagtlagt en bil, som den 32-årige mand tidligere har været ejer af.

Det var han blandt andet i 2016, hvor Emilie Meng blev taget fra Korsør Station og senere fundet dræbt.

I forbindelse med efterforskningen af sagen efterlyste politiet en lys Hyundai i30 - identisk med den 32-årige mands bil.

Sponsoreret indhold