Krimi26. april 2023

Nu er datoen sat: Mand skal henrettes for drab på 6-årig pige

Johnny A. Johnson er idømt dødstraf for det brutale mord på Casey Williamson
Johnny A. Johnson myrdede den lille pige på brutal vis tilbage i 2002. 
Johnny A. Johnson myrdede den lille pige på brutal vis tilbage i 2002.
 Foto: Twitter

1. august 2023 vil være Johnny A. Johnson sidste dag på jorden.

Den 45-årige mand er nemlig dømt til døden, efter han i 2002 blev kendt skyldig i drabet på den blot 6-årige pige Cassandra Williamson.

Og nu har retten i den amerikanske stat Missouri fastsat datoen for henrettelsen på Johnny A. Johnson for det brutale mord, der skete for mere end to årtier siden.

Det skriver flere internationale medier, heriblandt People.

Johnny A. Johnson var 24 år, da han i juli 2002 boede hos en ven i Valley Park, hvor Cassandra Williamson også overnattede sammen med sin far.

Det var her, han kidnappede den lille pige og tog hende med til en forladt fabrik, hvor han forsøgte at voldtage hende, og derefter dræbte hende på brutal vis.

Ifølge retsdokumenter begravede han hende med sten og blade, hvorefter han tog til en nærliggende flod for at vaske pigens blod og beviser af sig.

Da pigens forældre meldte hende savnet, blev der iværksat en intens eftersøgning, og pigens lig blev senere hen fundet mindre end en kilometer fra familiens hjem.

Johnny A. Johnson blev varetægtsfængslet under efterforskningen. Han tilstod efterfølgende forbrydelserne.

Hans forsvarsadvokat har forgæves forsøgt at få dødsstraffen omstødt med den begrundelse, at Johnny A. Johnson lider af den psykiske sygdom skizofreni.

Sponsoreret indhold