Krimi8. april 2024

Nøglevidne i Maddie-sagen er uhelbredeligt syg af kræft

Efterforskningen af Maddie McCanns står overfor et kæmpe tilbageslag. Et af de mest omtalte vidner i efterforsknigen er nemlig ramt af kræft
Maddie Mccann
 (Foto: MEGA)

LÆS OGSÅ: Hovedmistænkt i Madeleine McCann-sagen: Nu skal han for retten

Der har været særdeles mange bump på vejen i efterforskningen af Maddie-sagen. Og nu er endnu et dukket op. Et af de mest omtalte og vigtigste vidner i sagen er nu angiveligt blevet diagnosticeret med tarmkræft.

Det kunne gå hen og være et kæmpe tilbageslag for politiets efterforskning, der i årevis har kæmpet for at skrabe nok beviser sammen til at kunne rejse en tiltale mod tyskeren Christian Brüeckner.

Manden har i flere år været hovedmistænkt i sagen om fireårige Maddie McCanns forsvinden.

Det skriver Sky News.

Han er i øjeblikket i retten tiltalt for nogle sexforbrydelser. Tre voldtægter og to seksuelle overgreb. Han nægter sig skyldig. Det er alle overgreb, der fandt sted i Portugal mellem 2000 og 2017.

Det er vidnet Helge Busching, der har fortalt, at han har set flere videoer på Christian B's telefon, hvor den dømte voldtægtsforbryder begår grove overgreb på en teenagepige og en voksen kvinde.

Den hovedmistænkte i sagen, Christian Brüeckner, er for tiden under anklage i en helt anden sag.
Den hovedmistænkte i sagen, Christian Brüeckner, er for tiden under anklage i en helt anden sag.
 Foto: ASSOCIATED PRESS

Han har også sagt, at tyskeren har "erkendt" sin involvering i Maddies forsvinden ved at sige, at "hun ikke græd, da jeg tog hende".

Helge Busching, som kommer fra England og tidligere er blevet dømt for adskillige lovovertrædelser, var året efter Madeleine McCanns forsvinden på en festival med Christian B

Sammen med et andet vidne, Michael Tatschl, var de tre angiveligt venner. Det er Michael, der nu fortæller, at Busching er uhelbredeligt syg, og altså ikke har lang tid tilbage.

- Vi talte i telefon for fire dage siden, og så diskuterede vi generelle ting. Blandt andet hans kræftsygdom. Det er ret slemt. Han fik diagnosen for et par måneder siden, lød det fra ham fredag i vidneskranken.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/maddie_1.jpg
 Foto: Privatfoto

Selvom den nuværende sag ikke direkte er knyttet til sagen om Maddie, kan den alligevel gå hen og få stor betydning.

- Hvis retten tror på disse vidner, kan det have en positiv effekt på efterforskningen af Maddie-sagen, har Christian Wolters, der er talsmand for anklagemyndigheden i Braunschweig, udtalt tidligere.

Madeleine McCann forsvandt fra en ferielejlighed i Praia da Luz i Portugal 3. maj 2007. Hendes forældre var ud og spise middag på en nærliggende restaurant.

Hun var bare tre år gammel. Forældrene har fortalt, hvordan de tjekkede til børnene hver halve time, men da de på et tidspunkt kom tilbage, var hun væk.

Hun er aldrig blevet set siden.

Anklagemyndigheden i Tyskland har tidligere udtalt, at de har beviser på, at den treårige tumling er død.

Sponsoreret indhold