Krimi23. august 2023

Niels Hausgaard med opråb til omstridt stutteri

Komikeren har tidligere blandet sig i kritikken af Viegård Stutteri
Niels Hausgaard har tidligere rettet kritik mod Viegård Stutteri.
Niels Hausgaard har tidligere rettet kritik mod Viegård Stutteri.
 Foto: Martin Høien

LÆS OGSÅ: Stor aktion: Politiet leder efter nedgravede heste

Der er lige nu stor opmærksomhed rettet mod Viegård Stutteri i Skals.

Her er politiet rykket ind for at lede efter nedgravede heste uden tilladelse i og omkring stutteriets ejendomme.

Viegård Stutteri drives af John Byrialsen.

Han har længe været udsat for kritik for sin måde at behandle hestene på.

Få det aflivet, der skal aflives

Niels Hausgaard

Senest har Mascha Vang taget del i de mange demonstrationer, der har fundet sted foran stutteriet.

Også den folkekære komiker Niels Hausgaard har rettet kritik mod John Byrialsen.

Niels Hausgaard er selv i hestebranchen som aktiv hesteavler.

I et åbent brev fra juli kom han med et opråb til John Byrialsen.

"Hvis bare halvdelen af de historier, der vælter ud i pressen for tiden om dig og dit stutteri, er sande, så er det helt uacceptabelt. Så bør du på eget initiativ gribe om nældens rod. Få det aflivet, der skal aflives, og få taget professionelt hånd om resten", skrev han via Viborg Stifts Folkeblad.

I brevet kan man også læse, at Niels Hausgaard ad flere omgange er stødt på Viegård Stutteris ejer, hvor bølgerne er gået højt, når snakken er faldet på hesteavl.

Der er tidligere blevet rejst i alt 35 sigtelser mod Viegård Stutteri.

De har dog ikke karakter af vanrøgt eller mishandling. Derfor er der heller ikke sket sanktioner som fjernelse af hestene.

Indtil videre er kravene til stutteriet desuden blevet efterkommet. Det har blandt andet betydet, at for tynde heste er kommet i behandling.

Særligt i lokalområdet har sagen tiltrukket sig stor opmærksomhed hen over sommeren.

Flere gange er det kommet så vidt, at der er opstået konfrontationer mellem de ansatte på stutteriet og borgere, som har demonstreret.

Sponsoreret indhold