Krimi27. januar 2020

Nicki Bille giver op

Nicki Bille har droppet sin ankesag, oplsyer hans advokat
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nicki_bille_1.jpg
 Arkivfoto: Ritzau Scanpix

Nicki Bille Nielsen møder mandag ikke op i Østre Landsret.

Hans advokat Asser Gregersen fortæller til SE og HØR, at den forhenværende fodboldspiller har frafalder sin ankesag.

- Nicki besluttede sent i går aftes at frafalde anken. Dermed står byrettens afgørelse ved magt, og han får fire måneders fængsel, som han håber på at kunne afsone med fodlænke.

- Han har allerede i byretten haft et ønske om at lægge sagen bag sig. Han har haft et dårligt 2018 og vil gerne lægge et dårligt årti bag sig. Han vil gerne lægge tingene bag sig og komme videre, siger Asser Gregersen til SE og HØR, og fortæller at det først er de sidste dage, at alvoren er gået for den tidligere fodboldspiller.

Det betyder, at der ikke bliver nogen retssag mandag. Og Nicki Bille dermed har accepteret sin dom fra byretten.

Er det ikke en smule at holde retten for nar, at man en time inden sagen skal begynde frafalder sin sag?

- Nej, det syntes jeg egentlig ikke. Man skal tænke på de mennesker, der er involveret. Nicki har formentligt haft en masse overvejelser, og de er først kommet i tiden op til.

En smule pudsigt var det, at Nicki Billes veninde Nikita Klæstrup mødte op i retten med kamera og mikrofon. Hun har fulgt sin fodboldven tæt under retssagen i byretten med et kamerahold.

Realitystjernen virkede ikke overrasket over advokat Asser Gregersens udmelding i retten, da han fortalte, at Nicki Bille frafaldt sin ankesag. Han havde således også mikrofon på kraven, da han ankom til retssalen.

Sidste år i april måned blev den forhenværende fodboldspiller i Københavns Byret idømt fire måneders ubetinget fængsel for at have truet en cyklist med luftpistol, vold mod en dørmand, trusler mod en sygeplejerske og besiddelse af kokain.

Sponsoreret indhold