Krimi18. februar 2021

Niårig dreng omkommer i frygtelig kælkeulykke

En dreng på bare ni år har på tragisk vis mistet livet, efter han på en kælketur ramte en postkasse
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/gofund.png
 Foto: GoFundMe

Fire unge drenge blev trukket afsted på en stor oppustelig ring, da en frygtelig ulykke skete tirsdag på Seward Road i Brentwood, Tennessee.

En niårig dreng, ifølge den lokale tv-station identificeret som Campbell Martin, blev kom så alvorligt til skade, da kælken med drengene ombord skred ud i rabatten, at han døde af sine kvæstelser.

Drengen blev fragtet til Vanderbilt University Medical Center, hvor han omkom.

Kælken blev trukket afsted af hans egen far, som havde fastspændt den til sin ATV, da den kolliderede med en postkasse ved vejsiden.

De tre andre drenge kom ikke til skade.

- Vores tanker går til familien, lyder det i en udtalelse fra Brentwood politi, som fortsætter:

- Denne tragedie må være en påmindelse om farerne ved at kælke.

Advarer andre forældre

De advarer på baggrund af ulykken kraftigt folk om ikke at kælke i områder med forhindringer, som træer, biler, eller vand langs ruten – og aldrig trække børn på kælk efter et køretøj.

Forstander på Martins skole, Scales Elementary, Dr. Melonye Lowe udtaler:

- Campbell var elsket af vores elever og vores ansatte. Han var en altid smilende, venlig og respektfuld sjæl. Han elskede at dyrke sport, og han huskede at lege, lige så meget som han studerede. Han var et positivt element i undervisningen hver dag.

En GoFundMe-kampagne er hurtigt efter ulykken blevet sat i gang, så folk kan donere penge til Campbell-familien.

Nu, 12 timer efter den opstart, er indsamlingen dog lukket igen, og der er samlet over 55.000 dollars ind, selvom målet ”kun” var på 40.000.

Sponsoreret indhold