Krimi21. maj 2021

Ni personer omkommer i skrækkelig selfieulykke

Et forsøg på at få det perfekte billede med hjem fra sejlturen på den indonesiske flod endte dybt tragisk
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210516-125556-3-1920x971we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Vandmasserne væltede ind i den lille båd, mens panikken ombord bredte sig.

For ni mennesker endte en sejltur ved Kedung Ombo Reservoir i Boyolali i det centrale Java i Indonesien skæbnesvangert da de

Mandag blev de sidste fundet, efter at have været meldt savnet i flere dage. Det skriver lokale såvel som internationale medier, såsom CNN Indonesia.

De i alt 20 ombordværende turister skulle fragtes et kort stykke fra bredden til en flydende restaurant i det smukke naturområde, men båden blev påvirket af voldsom overvægt i den ene side, da flere af passagerne forsøgte at tage selfies undervejs på turen.

13-årig kaptajn

Det resulterede i, at båden pludselig fik vand ind og flere andre rejste sig op.

- Passagerne gik i panik, lyder forklaringen fra politiet.

Ifølge det indonesiske nyhedssite, Voi, vil to personer blive holdt ansvarlige for ulykken.

Den ene, en kun 13-årig dreng, stod for at sejle personerne til Gako Floating Restaurant, mens også ejeren af bådselskabet er blevet sigtet for indirekte at have sat folks liv i fare.

Båden havde en maxkapacitet på kun 14 passagerer, og der var ikke tilstrækkeligt med redningsforanstaltninger ombord.

Derudover er den 52-årige ejer sigtet for at have brugt den mindreårige som arbejdskraft.

For de to overtrædelser kan han risikere fængsel i op til henholdsvis fem og ti år.

Sponsoreret indhold