Krimi9. juli 2021

Ni personer døde i flystyrt i Sverige

Alle ni personer, der var ombord på flyet, der torsdag styrtede ned i Örebro i Sverige, har mistet livet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210709-070935-l_21mb.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Et flystyrt kostede torsdag ni personer i Sverige livet.

Alle personerne på det lille fly blev dræbt, da det styrtede, kort efter det var lettet fra en mindre lufthavn i Örebro mellem Göteborg og Stockholm.

Det bekræfter politiet fredag nat. Det skriver det svenske medie Expressen.

Der er tale om otte faldskærmsudspringere og en pilot.

- Det er en meget alvorlig ulykke. En voldsomt styrt. Vi har kaldt alt det personale ind, siger pressetalsmand hos politiet, Lars Hedelin.

Flyet fra udlejet fra Skåne og skulle bruges til en faldsskærmsudspring, men kort efter det var lettet fra jorden, styrtede det til jorden og landet i terrænet omkring landingsbanen.

Flyet er et mindre propelfly af modellen DHC-2 turbo beaver. Flyet begyndte at brænde kort efter styrtet.

Statsminister Stefan Löfven skrev torsdag aften på Twitter og udtrykte sin dybe medfølelse.

"Det er med stor sorg og forfærdelse, at jeg i aften modtog den tragiske meddelelse om flystyrtet i Örebro. Jeg tænker på ofrene, deres familie og elskede i denne svære tid. Jeg ønsker at udtrykke min dybeste sympati og sorg", skrev han.

Sponsoreret indhold