Krimi16. januar 2025

Netto-medarbejder overfaldet: Skete efter kontrovers med kvinde

En kunde var onsdag aften så utilfreds, at hun kom op og skændes med personalet i en Netto - det fik ifølge politiet kunden til at sende et tæskehold efter en medarbejder
En kvinde ventede onsdag aften på en Netto-medarbejder, da hun fik fri fra arbejde. Det resulterede i et voldsomt overfald begået af to maskerede gerningsmænd.
En kvinde ventede onsdag aften på en Netto-medarbejder, da hun fik fri fra arbejde. Det resulterede i et voldsomt overfald begået af to maskerede gerningsmænd.
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en fortrolig mail til patrick@sh.dk

Der udspillede sig et voldsomt drama i Netto i Snekkersten, da en 18-årig kvinde onsdag aften fik fri fra sit arbejde i butikken.

Kort inden lukketid var en 22-årig kvinde fra lokalområdet raget uklar med personalet i butikken, hvilket ifølge politiet fik kvinden til at vente i sin bil ude foran.

Det skriver Avisen Danmark.

Personalet i butikken bemærkede dog kvinden, hvorfor en ansat tilbød at følge sin kollega hjem.

Den 22-årige kvinde fulgte efter medarbejderne til fods, men situationen eskalerede pludselig, da en bil kørte op på siden af de to på Smakkevej i Snekkersten.

- Så steg to maskerede personer ud af bilen og angreb den forurettede med slag og spark. De to personer steg ind i den samme bil, de ankom i, og kørte igen væk fra stedet, fortæller vagtchef ved Nordsjællands Politi, Nick Jensen, til webavisen.

Politikredsen modtog anmeldelsen om overfaldet onsdag klokken 22.08, hvor ordensmagten fik en beskrivelse af bilen, som gerningsmændene kom kørende i.

Senere på aftenen fandt en patruljevogn frem til bilen, hvor den 22-årige kvinde befandt sig.

Hun blev derfor anholdt og vil senere torsdag blive fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for det voldelige overfald - politiet mener nemlig, at hun kontaktede de to maskerede overfaldsmænd.

Ordensmagten hører meget gerne fra vidner, som kan have informationer til sagen - de to mistænkte voldsmænd forlod Smakkevej omkring 22.08 onsdag aften.

Sponsoreret indhold