Krimi6. august 2021

Naboer genereret af klam lugt fra have: Så gjorde politiet uhyggeligt fund

En nabo ringede til politiet, da hun lugtede en ubehagelig lugt, der kom fra 40-årig kvinde have i Minnesota i USA
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2021-08-05_kl._08.33.37.png
 Foto: Google Maps

En kvinde fra Minnesota skød sin eksmand to gange i hovedet, før hun begravede hans lig under et skur i haven. Det mener politiet i hvertfald, der har anholdt den 40-årige kvinde.

Karina See Her blev anholdt i slutningen af juli i St. Paul, efter politiet fandt liget af hendes eksmand - 50-årige Kou Yang - under et nybygget skur i hendes have.

Eksmandens lig blev fundet uger efter en nabo ringede til politiet for at melde en frygtelig lugt, der kom fra Karina See Hers baghave.

Det skriver People.

Kvindens 17-årige steddatter ringede angiveligt til politiet i perioden, hvor hendes far var forsvundet.

Datteren var sikker på, at hun havde dræbt ham og læste en sms op fra hendes søster.

Hendes lillesøster på 12 år havde i en besked nemlig skrevet, at Karina See Her og hende var kørt ud til en øde område. Den 40-årige stedmor havde taget en pose med ind i skoven, men kom tilbage til bilen uden.

Den 17-årige fortalte også, at hun 2. juli - dagen efter farens forsvinden - havde set et hul i haven, der var dækket af en pressening.

Karina See Her byggede senere et skur over hullet. Efter fundet af liget blev den 40-årige kvinde anholdt på mistanke om drab.

Selv forklarede hun, at eksmanden var taget til Oklahoma for at besøge familie og påstod, at hullet i haven var en trærod, som hun havde fjernet.

Hun skød skylden for den dårlige lugt på grunden på nogle duer og forklarede, at posen i skoven var gammelt mad.

Politiet fandt også blod på væggen i soveværelset, som for nyligt var blevet malet.

Sponsoreret indhold