Krimi14. august 2025

"Naboen fra helvede"-brøler: Politiet melder sig selv til Datatilsynet

Markus Hvass måtte høre fra medierne, at han var blevet tiltalt af Midt- og Vestsjællands Politi. Det var en fejl, erkender politiet nu
Stridighederne mellem Markus Hvass og naboen har man kunnet følge i TV 2-dokumentaren "Naboen fra helvede".
Stridighederne mellem Markus Hvass og naboen har man kunnet følge i TV 2-dokumentaren "Naboen fra helvede".
 Fotocollage: Mikael Rieck/SE og HØR

LÆS OGSÅ: "Naboen fra helvede" ville ikke ringe 112, hvis hans nabo havde indbrud

- Absurd.

Sådan lød det sidste uge fra Markus Hvass, da SE og HØR talte med ham i forbindelse med, at han var blevet tiltalt for chikane og trusler.

For det var nemlig gennem pressen, at han måtte høre om sagen, som han heller ikke var blevet afhørt af politiet i endnu. Det skyldtes en stor brøler af politiet.

Det erkender Midt- og Vestsjællands Politi selv i et brev til Markus Hvass, hvor de ligeledes fortæller, at de selv har anmeldt sagen til Datatilsynet.

Det skriver Journalista.

Fejlen er, at politiet via brev 24. juli orienterede Hvass om tiltalen, som man herefter tildelte to medier aktindsigt i 1. august og 5. august.

Når den slags sendes til personer via almindelig post, skal der gå mindst 14 dage, før der gives aktindsigt i anklageskriftet, medmindre det sendes med digital post, eller at politiet ved, at personen har modtaget det - en såkaldt forkyndelse.

- At politikredsen alligevel traf afgørelse i aktindsigtssagerne inden der var gået 14 dage skyldtes, at politiet ved en fejl havde noteret på den ene sag, at anklageskriftet var blevet forkyndt for dig, selvom det alene var blevet fremsendt med brevpost, lyder det i brevet fra politiet, som Journalista er i besiddelse af.

Politiet gør dog ikke andet ved sagen udover anmeldelsen til Datatilsynet.

Sagen skal behandles ved Retten i Holbæk over tre dage i januar næste år. Her møder Markus Hvass op uden advokat, fortalte han til SE og HØR.

Du kan læse meget mere om sagen herunder:

Sponsoreret indhold