Krimi6. september 2023

Nabo til drabssigtet i Emilie Meng-sagen: Jeg var lige inde ved siden af

Naboen til den drabssigtede i sagen om en 13-årige kidnapning og Emilie Mengs død er rystet over at have boet side om side med ham. Han nægter sig skyldig
Efter 27 timer blev den 13-årige pige fundet i et parcelhus i Korsør
Efter 27 timer blev den 13-årige pige fundet i et parcelhus i Korsør
 Foto: Privat/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Drabssigtet tog til fest 15 timer efter Emilie Mengs forsvinden

En nabo til den 32-årige sigtede fortæller i dokumentarprogrammet "Nogen ved noget om Emilie Meng – Special", at hun var hjemme i huset ved siden af, da den 13-årige pige formentlig var frihedsberøvet.

Programmet har onsdag premiere på Discovery+ og Podimo.

Naboen beskriver den 32-årige som "smilende og imødekommende", og derfor kom det også som et chok, da hendes villavej i Korsør i april sidste år pludselig lå badet i blå blink.

- Han lod ud af til at leve et ganske almindeligt liv som en ung mand, fortæller naboen i programmet.

Den 13-årige pige forsvandt en forårsdag, da hun var færdig med sin avisrute. Hun havde netop meddelt sin familie, at hun var på vej hjem, men det nåede hun ikke.

Senere blev hendes cykel, taske og telefon fundet smidt i en vejkant.

Efter 27 timer lykkedes det at finde den 13-årige pige i huset i Korsør – hjemme hos den 32-årige mand.

- Jeg er jo stadig rystet, jeg kunne ikke rigtigt forstå det, det passede ikke ind at det var ham.

Han blev anholdt og sigtet for frihedsberøvelse og flere voldtægter.

- Men det jeg havde det slemt med var, at jeg havde været lige på den anden side uden at vide, at hun var der, det synes jeg, jeg havde det slemt med.

- Jeg sidder jo bare ganske afslappet inde i min stue, mens en stakkels pige har brug for hjælp, fortæller hun i dokumentaren.

Senere kom det frem, at politiet også har sigtet den 32-årige for voldtægt, frihedsberøvelse og drab på Emilie Meng i 2016. Ligesom han også er sigtet for voldtægtsforsøg, forsøg på frihedsberøvelse, vold og trusler mod en 15-årig pige i Sorø i 2022.

Han nægter sig skyldig i de sigtelser.

"Nogen ved noget om Emilie Meng – special" har premiere 6. og 13 september på Kanal 5 og på Discovery+.

Ligesom programmet også kan høres på Podimo.

Sponsoreret indhold